Bolig
Det skal du overveje, før du køber kolonihave
Et lille hus med have. Et sted, hvor du kan gå og rode i jorden, plukke dine egne hindbær og sidde i solen. Eller bare et billigt alternativ til parcelhuset med naboerne tættere på. Hvis du tænker på at købe haveforeningshus eller kolonihave, så er der en lang række ting, som er værd at huske på, inden du går i gang.
Kolonihavehus eller bolig?
Hvis du har tænkt dig at bruge huset som bolig, skal du undersøge, om det er til helårsbeboelse eller udelukkende kolonihavehus. Da mange kolonihaveforeninger kun må bruges en begrænset del af året, kan der i foreninger uden helårsstatus for eksempel blive lukket for vandet i vintermånederne.
Hvis kolonihaven er til helårsbeboelse, skal det fremgå i BBRregistret eller foreningens vedtægter. Her vil det typisk også stå, hvis der samtidig er bopælspligt. Er det tilfældet, må du ikke kun bruge det som kolonihavehus, og du skal have folkeregisteradresse på kolonihavehusets adresse.
Kolonihaver er kategoriseret som et ”hus på lejet grund”. Det betyder, at du køber huset af den tidligere ejer og lejer grunden. Udlejeren kan være et selskab, en privatperson, staten eller kommunen. Men der findes også andelsejede foreninger, hvor andelshaverne ejer jorden i fællesskab, og man lejer sit jordlod af foreningen. Uanset ejerform vil der typisk være fællesudgifter, som man betaler til foreningen.
Fri prissætning eller faste priser?
Haveforeningshuse kan prissættes på to måder. Er haveforeningen ikke medlem af Kolonihaveforbundet, kan prisen sættes frit. Men er foreningen medlem, sættes en maksimal-pris efter en foruddefineret skabelon, hvor hver enkel del har sin egen pris afhængig af stand. Handelsværdien fastsættes ved en sammentælling af de enkelte elementer og afspejler derfor ikke udbud og efterspørgsel.
Forbundet har valgt den metode for at nå ud til en bredere del af befolkningen. Det betyder generelt set, at priserne er lavere i haveforeninger, der er medlem af Kolonihaveforbundet. Men det betyder også, at du ikke er sikker på at tjene dine penge for eventuelle forbedringer hjem, hvis du beslutter dig for at sælge. Alt efter om foreningen er medlem af forbundet, husets beliggenhed, stand osv., varierer prisen fra under 50.000 kr. til over en million.
Du kan se hvilke foreninger, der er medlem på www.kolonihave.dk, mens ikke-medlemsforeninger er oplistet på www.kolonihave.nu.
Merkurs haveforeningslån
Vi hjælper gerne med både rådgivning og et attraktivt lån til din kolonihave. Det er lidt dyrere at låne til haveforeninger end til ejerlejligheder og huse, da der ikke kan tages pant i grunden, fordi den jo er lejet. Derfor kan du ikke få et realkreditlån. Til gengæld tilbyder Merkur et haveforeningslån på op til 80% af købsprisen og en løbetid på op til 30 år. Så du skal altså selv have sparet op til 20% af husets pris.
Hertil kommer betalingen af haveforeningens handelsomkostninger, tinglysning af huset samt udgifter til husets brandforsikring, som enten tegnes gennem foreningen eller din egen forsikring.
Når du har fundet et hus
Har du fundet et hus, du godt kan lide, skal det undersøges grundigt. Hvis taget f.eks. er utæt, kan det give mange dyre følgeskader. Så tag én med, der kan vurdere om bygningen er i god stand, og om eventuelle fejl og mangler er alvorlige eller hurtigt løst. Husk også at spørge ejeren, om huset er restaureret.
Du bør også læse i referater fra foreningens generalforsamlinger. Måske er der planer, som kan få lejen til at stige? Det kan være asfaltering eller tilslutning til kloaknet. Sidstnævnte skal alle kolonihaver faktisk være tilsluttet inden 2027 - og i nogle kommuner endnu tidligere. Det er haveforeningsejerne og -foreningerne, der skal betale, og derfor er det vigtigt at kigge efter.
Læs mere om lån til kolonihave i Merkur:
www.merkur.dk/lån-til-andre-boligformer
Generel information om kolonihaver:
Kontakt Merkur, hvis du leder efter ny bolig
Hvis du overvejer at købe eller sælge bolig, så ring eller skriv til os. Så står vi klar til at rådgive dig.