Dankort Øremærket
Hver gang du betaler med Dankort, donerer Merkur til Den Danske Naturfond
Merkur Andelskasse har indgået et partnerskab med Dankort om at bidrage til mere vild natur i Danmark. Når du betaler med Dankort eller Dankortdelen af dit Visa/Dankort, donerer Dankort 1 øre til Den Danske Naturfond. Det har vi i Merkur valgt at doble op, så vi også donerer 1 øre. Det er gratis for dig og sker automatisk.
Dankort | Øremærket
Hver gang du betaler med Dankort, donerer Merkur og Dankort hver 1 øre til Den Danske Naturfond. Det gælder alle betalinger med Dankort og sker automatisk og gratis for dig som kunde i Merkur.
Herudover donerer en række danske butikker også 1 øre til Naturfonden, når du betaler med Dankort i deres forretninger. Dermed doneres der i alt 3 øre, når du betaler med Dankort i de butikker, som har indgået partnerskab med Dankort Øremærket; 1 øre fra Dankort, 1 øre fra Merkur og 1 øre fra butikken.
Dankort donerer minimum 10 millioner kroner til Naturfonden hvert år. Alle donationer går ubeskåret til opkøb af naturområder i Danmark – det bliver hvert år til mere end 830.000 m2 vild natur.
Sådan fungerer Dankort Øremærket
- Dankort og Merkur donerer hver 1 øre til Den Danske Naturfond, hver gang du betaler med Dankort eller Dankort delen af dit Visa/Dankort.
- Udvalgte butikker donerer også 1 øre, når du betaler med Dankort hos dem. Se hvilke butikker på www.dankort.dk/oremaerket.
- Alle donationer sker automatisk og gratis for dig, når du er kunde i Merkur - uanset om du betaler med Dankort i fysiske butikker eller online, med fysisk kort eller ved hjælp af en wallet.
- Alle donationer går ubeskåret til opkøb af evigtvarende naturområder i Danmark gennem Den Danske Naturfond.
- Dankort donerer minimum 10 millioner kroner årligt svarende til mere end 830.000 m2 vild natur i Danmark.
- Du kan følge med i donationerne og se hvor pengene hjælper den vilde natur på vej på www.dankort.dk/oremaerket
Vild og varig natur med Den Danske Naturfond
Pengene, som Merkur og Dankort donerer til Naturfonden, går ubeskåret til opkøb af vild og evigtvarende natur i Danmark. Al opkøb af jord sker til en fast pris på 12 kroner pr. m2, hvorefter områderne udvikles og vedligeholdes af Naturfonden. Alle naturområder er åbne og tilgængelige for alle i Danmark og måske vigtigst af alt - de kan ikke anvendes til andet end natur, hverken nu eller i fremtiden.
Dankort Øremærket har allerede sikret natur i Vejle Ådal
Med en donation på 2 million kroner har Dankort Øremærket allerede sikret 167.000 m2 mere plads til vild natur i Lihmskov bakker i Vejle Ådal. Området er én af de største og vigtigste ådale i Danmark, og er en vigtigt brik i bevarelsen af biodiversiteten og vandmiljøet omkring Vejle. Det meste af Lihmskov Bakker er i dag græsmarker, som nu bliver omlagt til en vildere og mere fri natur med eng, overdrev og skov.
Lihmskov Bakker er det første i rækken af flere projekter, som Dankort Øremærket donerer til i 2025.
Den Danske Naturfond
Den Danske Naturfond er en uafhængig, non-profit fond, der arbejder for at beskytte og genoprette naturen i hele Danmark. Gennem opkøb af jord og frivillige aftaler med lodsejere skaber fonden bedre levesteder for vilde dyr og planter og sikrer unikke naturoplevelser for alle.
Du kan læse mere på naturfonden.dk