Connie Hedegaard: Vi er kommet langt siden Parisaftalen, men nu skal vi op i gear

Af Liva Johanne Ehler Molin

I begyndelsen af 2016 mødte Pengevirke Connie Hedegaard til et interview om den skelsættende globale klimaaftale, der netop var vedtaget i Paris. Endelig var det lykkedes 196 lande at indgå en klimaaftale med et fælles mål om at holde den globale temperaturstigning på under to grader – og helst under 1,5 grad.

Siden da har Parisaftalen været et fælles referencepunkt for verdens lande og ledere. Et vigtigt pejlemærke i kampen for planetens fremtid. Men hvor langt er vi kommet på de godt otte år, der er gået siden? Og nu hvor målene er på plads, hvad er så det vigtigste at fokusere på i den grønne omstilling?

Den erfarne klimaveteran Connie Hedegaard, der har arbejdet som både dansk minister på området, klimakommissær i EU og formand for den grønne tænketank CONCITO, må være den rette til at svare på de spørgsmål. Så derfor har vi nu igen sat hende stævne.

En vigtig aftale

Tilbage i 2015 var Connie Hedegaard lettet, da det endelig lykkedes at lande aftalen i Paris, husker hun. Hun ved om nogen, hvor svært det er at forhandle de store, internationale klimaaftaler på plads. Hun har selv været med helt inde i maskinrummet, da hun var klima- og energiminister under COP15, som blev afholdt i København i 2009, men endte som et nederlag uden den bindende aftale, som mange havde håbet på.

”Dengang i 2015 var der en lettelse over, at der endelig var en aftale. Men så var der også spørgsmålet om: er den nu stærk nok? Får den nu den effekt, den helst skulle have?”

Som hun formulerede det med en vis skepsis i vores interview tilbage i 2016, så ville lakmusprøven for Parisaftalen være ”om regeringer, byer og virksomheder går hjem og laver nogle strategier, der rent faktisk passer til de intentioner, der er i aftalen. For det er jo klart, at gør de ikke det, så bliver verden jo ikke et bedre sted af de siders papir.”

I dag er hun dog ikke i tvivl om, at klimaforandringerne og den grønne omstilling er rykket højere op på den politiske dagsorden:

”Man skal lede længe efter en borgmester for en nogenlunde stor by et sted i verden, der i dag ikke er klar over, hvad hans eller hendes bys bæredygtighedsstrategi og klimamål er. Sådan var det ikke for 10-15 år siden, der var det parkeret nede hos en miljømedarbejder et sted nede ad gangen. Det store erhvervsliv har også taget bestik af det her, og de fleste har forstået, at det er den retning, vi skal.”

‘Money makes the world go round’

Det gælder også de store investorer, mener Hedegaard. Der er nemlig kommet fuld fart på grønne investeringer, og det skyldes i høj grad, at verdenssamfundet har sat en tydelig retning bl.a. med Parisaftalen.

”Jeg synes, at et af de steder, hvor der er sket allermest, det er inden for finansiering. Det, der virkelig, virkelig batter noget, er: hvor går de private penge og investeringer hen? Det er i hvert fald noget af det, der giver mig mest håb, fordi money makes the world go round.”

Der er flere store tiltag, der peger i den rigtige retning: EU har fået en taksonomi for bæredygtighed, der fungerer som et fælles regelsæt for, hvilke investeringer, der kan kaldes bæredygtige. USA støtter med deres Inflation Reduction Act især den grønne del af den produktion og innovation, der foregår i landet. Og den europæiske genopretningsplan efter coronapandemien har haft stort fokus på grønne investeringer.

”I hele verden bliver der investeret massivt i vedvarende energi. Så der sker noget. Problemet er, om det sker hurtigt nok.”

Banker med nye klimakrav

Finanssektoren og bankerne spiller også en særdeles vigtig rolle, mener Connie Hedegaard. For når bankerne begynder at stille krav og spørge ind til bæredygtigheden i de virksomheder og projekter, de finansierer, så flytter det noget ude i den virkelige verden.

”Bankerne er blandt andet underlagt en taksonomi, der gør, at de skal være transparente om, hvorvidt kundernes penge bliver investeret grønt eller sort. Derfor vil virksomhederne også opleve i de kommende år, at banken stiller nogle andre spørgsmål, end der blev gjort før i tiden, og det betyder noget, fordi der kommer større fokus på bæredygtighed. Men for bankerne betyder det også, at de indimellem skal turde sige nej til et projekt eller en kunde, som de gerne vil have.”

Det gør vi jo her i Merkur, hvor vi har nogle særlige kriterier for, hvad vi ønsker at finansiere. Men tror du også, at de andre banker kommer til at sige nej til kunder f.eks. af klimamæssige årsager?

”Ja, det tror jeg, de gør i stigende grad, når de skal leve op til taksonomien. Men det er klart, at i en dansk sammenhæng, så har Merkur i den grad været frontløber.”

Ifølge Connie Hedegaard har bankerne allerede flyttet sig meget i forhold til den grønne omstilling, men de har stadig et vigtigt stykke arbejde foran sig, som handler om at integrere klima og bæredygtighed som en standard i den måde, de arbejder på. F.eks. i spørgsmålet om, hvem bankerne låner ud til, men også i den måde de forstår risiko på, ligesom de også i stigende grad skal kunne rådgive kunderne om bæredygtighed.

Foto: Kira Ursem, Concito. 

Vi skal op i et andet gear

Klimakampen i dag er, ifølge Connie Hedegaard, karakteriseret ved, at målene er på plads, så nu er den store udfordring at holde ”næsen i sporet” og få implementeret de tiltag, der skal til for at opfylde dem. Og det skal ske i en tid, hvor adskillige store kriser og udfordringer kæmper om opmærksomheden.

Det må dog ikke føre til, at vi nedprioriterer den grønne omstilling, for det er ikke bare nødvendigt at fortsætte ad den grønne vej, vi skal også ”op i et andet gear”, lyder det fra Connie Hedegaard.

Den grønne omstilling er nemlig et kapløb med tiden. Parisaftalens mål er sat for at forhindre de værste klimaforandringer, men med den nuværende klimapolitik i verdens lande, forudser klimaforskere, at den globale gennemsnitstemperatur vil stige med omkring 2,7 grader.

Derfor er der hårdt brug for politik, der sikrer, at vi begrænser udledningerne af drivhusgasser og dermed bremser temperaturstigningerne.

”Det er rigtig godt med mål, men det er endnu bedre, når man leverer på dem. Det kræver, at vores systemer bliver lidt hurtigere til at få givet tilladelserne, få opdateret lovgivninger og paragraffer og fjerne flaskehalse, der står i vejen for, at dem, der egentlig vil, kan rykke.”

Masser af muligheder i grøn omstilling

Conni Hedegaard understreger, at der er masser af spændende muligheder i den grønne omstilling i form af innovation, fornyelse af vores samfund, job og eksportmuligheder. Men hvis vi skal have den del med her i Danmark, og hvis vi vil fastholde en førerposition, så skal vi være endnu dygtigere, hurtigere og mere innovative, for konkurrencen fra bl.a. Kina og USA skærpes i disse år.

Og hvordan bliver vi så det? Connie Hedegaard har en del forskellige bud på, hvordan den grønne omstilling kan komme op i omdrejninger.

Man kunne starte med at organisere høringsprocesserne anderledes, når man skal have tilladelse til at opsætte vedvarende energi. ”Det kan jo ikke passe, at det skal tage flere år,” påpeger hun, og derfor er hun bl.a. fortaler for at lægge høringsprocesserne mere forskudt ind over hinanden i stedet for i forlængelse af hinanden, så den samlede sagsbehandling bliver kortere.

Derudover foreslår hun en mere aktiv industripolitik, hvor staten i nogle tilfælde kan gå ind og støtte virksomheder eller projekter, der er vigtige for den grønne omstilling, men som er meget investeringstunge, og hvor det vil tage lang tid, før der kommer et afkast.

”Markedet kan ikke klare alt alene,” som hun siger, og slet ikke når vi er oppe imod store programmer for statsstøtte i Kina og USA.

På det mere lokale niveau tror hun på, at kommunerne skal have udstukket en retning, f.eks. et krav om at bidrage til fællesskabet med ny, vedvarende energi. Men de skal også have handlerum til at gøre det på forskellige måder og inddrage borgerne. Og dem, der bidrager mest, skal belønnes for det.

Og så mener hun, at det ville være gavnligt med flere fællesskaber, hvor mennesker kan mødes og tale om konkrete bæredygtige forandringer:

”Jeg tror, det er vigtigt at få skabt nogle lokale fællesskaber, hvor det handler konkret om, hvad vi mennesker kan gøre. For det kan godt blive meget teoretisk, hvis det eneste, man hører om, det er power-to-X og mærkelige teknologier. Kunne vi ikke have nogle samtaler om en lidt anden tilgang til vores livsstil? Samtidig med, at politikere, erhvervsliv og investorer selvfølgelig skal ændre på strukturerne i samfundet. Jeg tror, begge sider er meget vigtige, hvis man skal fastholde en bred folkelig opbakning.”

Vigtigt at komme i nul

Det er vedtaget i Klimaloven, at Danmark skal reducere drivhusgasudledningerne med 70 pct. i 2030 i forhold til 1990, og at vi skal være klimaneutrale senest i 2050. Og særligt det sidste kan vi måske have tendens til at glemme lidt i jagten på at nå det næste mål, siger Connie Hedegaard:

”Jeg håber, at flere begynder at forstå, at indsatsen ikke stopper i 2030. For vi skal jo altså videre mod nul. Og det er ret vigtigt, hvornår vi kommer i nul. At få det til virkelig at synke ind, det tror jeg stadigvæk er en stor opgave.”

Der er masser at kæmpe for, og Connie Hedegaard fortsætter ufortrødent sit arbejde for klimaet. Men hvordan bevarer hun selv den ukuelige optimisme?

”Selvfølgelig kan det være frustrerende, og i det daglige kan man godt tænke, at verden bevæger sig frem med meget langsomme skridt, når man ved, hvor meget tingene haster. Men så skal man lige huske at hæve sig op og sige, hvor var vi henne for 10 eller 20 år siden? Vi diskuterer jo ikke længere, om der er et problem. Nu diskuterer vi løsninger, og mange er i gang med at finde dem. Og mange har også set, at det faktisk kan betale sig. Det giver et vist håb.”

Artiklen har været bragt i Pengevirke 2024.