Slut med mavepine over varmeregningen

Af Rie Helmer, Pengevirke

Tre smilende tændstikfigurer, malet sirligt på en sten, byder velkommen ude foran døren. Vi er hjemme hos Natalie Barrisøe og børnene Valentin og Mynte, der for et par år siden flyttede til landsbyen Kollerød i Allerød i Nordsjælland.

Dengang blev boligen varmet op af el-radiatorer på førstesalen og et gammelt oliefyr i kælderen. Oprindeligt var huset karryfarvet med røde vinduesrammer, men i dag er det malet i en varm beige, som mest af alt minder om farven på en café latte. Også indvendig har den nye ejer sat sit præg med tapet i fine mønstre på udvalgte vægge. Men spørger man Natalie Barrisøe selv, er boligens nye udseende dog ikke den største forandring fra dengang til nu.

”Nej, den største forskel er helt klart, at jeg nu til vinter for første gang kan varme førstesalen op uden at blive ruineret,” smiler hun.

Blankt nej til lån

Sådan var udsigterne ellers ikke, da Natalie Barrisøe efter en skilsmisse købte huset. Bænket ved bordet i haven fortæller hun om at være enlig mor og husejer med fast job som socialrådgiver. Om at forsøge at låne 20.000 kroner af sin daværende bank for at skifte den dyre olie- og elvarme ud til fordel for en ny varmepumpe. Og om at få et blankt nej.

”Det kostede 3000 kroner om måneden at varme førstesalen op med de el-radiatorer. Og så frøs vi stadig. Oven i det var huset allerede blevet mere værd, end da jeg købte det, og jeg havde fast arbejde, så der var ingen god grund til, at jeg ikke kunne få det lån,” forklarer Natalie Barrisøe.

Men et nej var et nej. Lige indtil en svoger satte Natalie Barrisøe i kontakt med Edmont Ala, som er områdedirektør, privat og bolig, i Merkur Andelskasse.

”Det var fantastisk at tale med Edmont første gang,” husker Natalie Barrisøe: ”Han gav mig ikke bare et lån, men forklarede mig det hele, så jeg forstod det. Det var første gang, jeg oplevede, at en bankrådgiver rent faktisk rådgav mig. Han hjalp med at finde den bedste løsning, som var mere omfattende og endda dyrere end den, jeg oprindeligt havde tænkt mig, han var med i kommunikationen med dem, der skulle levere og installere varmepumpen, og han fulgte op undervejs, så det blev til at overskue.”

Stigende interesse for energirenovering

På kontoret hos Merkur Andelskasse i København står Edmont Alas telefon da heller ikke stille ret længe ad gangen. Alle de cirka 70.000 oliefyr og 170.000 naturgasfyr i Danmark skal nemlig være udfaset i 2030, og Natalie Barrisøe er ikke den eneste, der har fattet interesse for Merkur Andelskasses rådgivning og lån til energirenovering. Efterspørgslen er støt stigende på begge dele, og det med god grund.

”Selv om det i gennemsnit nok tager 5-10 år før en varmepumpe er tjent hjem, kan det godt betale sig,” forklarer Edmont Ala. ”For som regel stiger boligens værdi, indeklimaet bliver sundere, det er godt for klimaet, og renten på det lån, vi tilbyder, bliver billigere, jo mere CO2, du sparer klimaet for.”

Batter det noget?

For den enkelte boligejer kan der altså være klare fordele ved energirenovering. Og hos Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet forventer man, at Bygningspuljen, hvor boligejere kan søge om tilskud til energirenovering, samlet set vil nedbringe CO2-udledningen med 700.000 ton i 2030.

Men nytter det virkelig noget i det store CO2-regnskab at skifte sit olie- eller gasfyr ud med en varmepumpe eller på anden vis at renovere boligen, så man sparer på energien?

Henrik Bisp er fagekspert indenfor bl.a. bæredygtighed og energi hos Videncentret Bolius. På trods af, at det er svært at opgøre tallene helt nøjagtigt – for eksempel har ikke alle huse i Danmark en energimærkning - så mener han, at de skridt, boligejere hver især kan tage for at nedsætte energiforbruget, tilsammen kan gøre en reel forskel for klimaet.

”Knap 40 procent af vores boligmasse er bygget i 60’erne og 70’erne. Dengang var der ikke det store isoleringskrav til vores boliger, så her er ret sikkert noget at hente,” forklarer Henrik Bisp, og fortsætter: ”Vi kan også se, at cirka 40 procent af den samlede boligmasse har energimærke E, F eller G. De tilhører altså den dårligste klasse indenfor energimærkning. Selv om det måske ikke batter voldsomt, hvis vi regner CO2-besparelsen ud på den enkelte bolig, så er der et stort potentiale for at spare en hel del på energien i huse med den dårligste energimærkning,” siger han.

Energirenovering er formuesikring

I Merkur Andelskasse vil man meget gerne skubbe på den udvikling. Her kan kunderne få et Klimalån til udskiftning af varmekilde, hvor renten er billigere, jo mere CO2 man sparer klimaet for. En reduktion af CO2-udledningen er nemlig det absolut vigtigste for Merkur.

”Det er en del af vores mission og vision,” forklarer Edmont Ala. ”Derfor låner vi også ud til energirenovering til boligejere i hele landet, også de steder, hvor andre banker måske ikke er helt så udlånsvillige. Men hvis du vil låne hos os, følger der automatisk rådgivning med. Du kan ikke bare låne til et nyt køkken eller badeværelse uden at tale med os om, hvorvidt det bedre kan betale sig med en energirenovering i stedet,” siger han.

I de fleste tilfælde kan det nemlig betale sig at udsætte køkkendrømmen lidt og tænke energirenovering før andre former for renovering. For selv om en ny varmepumpe eller isolering ikke på samme måde synligt forskønner boligen, så er energirenovering ofte en reel form for formueforsikring for kunderne. En slags ”fremtidens valuta”, som Edmont Ala kalder det.

Hos videncentret Bolius har Henrik Bisp fundet data frem, der bekræfter billedet af, at energirenovering kan være en god langsigtet investering:

”Vi kan blandt andet se i en analyse lavet af ejendomsmæglerkæden Estate, at der faktisk bliver kigget på energimærkningen, når der handles bolig, og at mange har forbehold ved at købe et hus med en dårlig energimærkning. Det handler ikke bare om boligens værdi nu og her, men også om at sikre boligerne til fremtidige generationer,” siger han.

Den iskolde førstesal

I Kollerød Landsby er Natalie Barrisøes elregning blevet langt mindre end tidligere, og i dag kan hele huset varmes op med den nye varmepumpe. Men det er ikke så længe siden, at der stod et fyr i kælderen og gav Natalie Barrisøe ondt i maven.

”Jeg skulle hver gang finde 8000 kroner med det samme, når oliefyrets tank var ved at være tom. Og selv om jeg så fik olie på, måtte børnene stadig sove i stueetagen hos mig om vinteren, fordi elvarmen på første sal ikke var nok,” husker hun.

Af samme grund er alle de naboer, der nysgerrigt kiggede ind og spurgte til håndværkerarbejdet undervejs hos Natalie Barrisøe, blevet mødt med et godt råd:

”Jeg har anbefalet hver og en at få en ny varmepumpe,” siger hun: ”Det er så nemt, for når først varmepumpen er installeret, er der ingen pludselige udgifter, og man slipper for den der ondt i maven, når oliefyret er ved at være tomt.”

Artiklen har været bragt i Pengevirke 2 2021. Vær opmærksom på at eventuelle fakta kan være forældede, hvis du læser artiklen på et senere tidspunkt.