Fossilfri familie: Sådan har de halveret deres klimaaftryk

Af Liva Johanne Ehler Molin

Familien Weitze Antvorskov tager imod os foran deres lille, gule murstenshus i den vestsjællandske landsby Vallekilde en efterårsdag i høj sol.

Ved første øje­kast er det ikke til at se, at der bor en fa­milie, der lever anderledes end de fleste andre. De præsenterer sig da også som ”en helt almindelig familie” – en fami­lie, der består af Jacob Antvorskov, Charlotte Weitze og deres to teenage­døtre.

Døtrene er ikke hjemme, men de­res kaniner hopper roligt rundt i haven mellem bærbuske og gamle frugttræer, og en lille flok høns går rundt og spiser af nedfaldsæblerne. Det var haven, de faldt for, da de købte huset i 2007 – et hus, der ifølge Charlottes far var lige til at rive ned.

I stedet har de gennem årene forbedret, ombygget og optime­ret af mange omgange. Og mens de vi­ser fotografen og jeg rundt, begynder vi at få øje på de detaljer, der afslører hu­sets og familiens særpræg.

Hvad er en 2030-plan?

Kigger man op, får man øje på solpane­lerne på taget. Langs med husets ene mur, står en stor varmepumpe. Der hol­der en masse cykler under et halvtag og en elbil i garagen. I haven har græsset fået lov at vokse sig langt, og der ligger kvasbunker til glæde for insekter og smådyr.

Familien har ikke blot taget nogle en­kelte skridt mod en mere klimavenlig livsstil. De er gået mere systematisk til værks og har lavet deres egen 2030-plan.

Inspireret af de politiske målsæt­ninger om at nedbringe CO2-udlednin­gen med først 50 og siden 70 procent inden 2030, besluttede de sig i 2009 for at efterleve det samme mål – som fami­lie. De har simpelthen skrevet et eller flere tiltag ned per år, som de vil ind­føre for at bringe deres klimaaftryk ned.

Charlotte Weitze samler æbler til hønsene. Foto: Lau Toft Haslund

I planen står der ting som: ”2009: Halvere elforbrug. 2011: Fokus på at købe brugte ting. 2014: Solceller som le­verer strøm. 2020: Bæredygtig pension” – og sådan fortsætter listen med små og store ting, som familien vil ændre på hvert år.

Målet om de 50 procent nåede de faktisk allerede sidste år. Det var lyk­kedes at halvere deres udledning fra 19 til 9,5 ton per person, men da Klimalo­ven kom i 2020, hævede politikerne målsætningen til 70 procent – så det samme gjorde familien.

Jeg er selvfølgelig kommet på besøg i det lille gule hus for at høre mere om, hvorfor de har valgt at gå all in på en klimavenlig livsstil, og hvordan det er at leve efter sin egen 2030-plan.

Vi må selv handle

Charlotte Weitze er forfatter og hendes romaner kredser om natur, planter og klima. Senest har hun udgivet et essay om kunst og klima.

Jacob Antvorskov er projektmedarbejder i Odsherred Kommune, hvor han arbejder med cir­kulær økonomi. 2030-planen blev til en december-aften i 2009, da Jacob og Charlotte sad og så tv.

Det var COP15, der fyldte skærmen den aften – den store, internationale klimakonference, som blev afholdt i København.

”Jeg tror, der var mange, der blev be­vidste om, at nu var der noget alvorligt på færde med hensyn til klimaet,” hu­sker Charlotte Weitze.

”Og nu var det Danmark, der havde værtskabet, så må­ske kunne vi ligesom være med til at løse det. Obama fløj ind med Air Force One, det var ret vildt, og der kom mange store statsledere. Og så kan de fleste måske huske de ikoniske billeder af Lars Løkke, der nærmest brød sam­men. Det lykkedes i hvert fald ikke at få særligt meget ud af det møde. Vores børn var ret små på det tidspunkt, og vi sad hjemme i sofaen så tv og tænkte, okay, hvis regeringslederne ikke kan gøre noget, hvem skal så? Er det så os, de helt almindelige borgere, der er nødt til at tage fat og lave en ændring? Og det var derfor, vi gik i gang.”

Gør én ting ad gangen

Det første de gjorde var at lave en kon­kurrence med nogle familiemedlem­mer om, hvem der kunne spare mest på strømmen. Så var de i gang!

Den lidt le­gende tilgang skinner stadig igennem, og der kan godt gå sport i at finde de bedste og mest kreative løsninger. Som da Jacob skulle lægge nyt gulv i annekset, og fandt en lokal idrætsforening, der solgte de gamle, men meget hold­bare gulvbrædder fra hallen.

I stedet for at slibe gulvbrædderne ned, brugte han de grønne og blå striber fra sportsgulvet til at danne et mønster, så annekset nu er prydet med sin helt egen unikke gulvbelægning.

Men selvom de tydeligvis har en krea­tiv tilgang til bæredygtighed og en god praktisk sans, er det vigtigt for dem ikke at være for ”mærkelige”.

”Der er mange, der forventer, at vi har nogle lidt mere outrerede løsninger, men vi synes selv, vi bor helt normalt,” siger Jacob Antvorskov, og det er også et be­vidst valg supplerer Charlotte Weitze: ”Så længe man har børn, er det meget fedt, at det er nogenlunde normalt, ikke?”

De oplever derfor heller ikke, at deres arbejde med at leve bæredygtigt er no­get, der går ud over andre dele af deres eller børnenes liv. Tvært imod.

”Noget af det vi får ud af at leve på den her måde er, at det er virkelig rart at kunne gøre en forskel og faktisk tage action på det, vi synes skal ændre sig. Og når man går og er klimabekymret, at man faktisk kan gøre en forskel. Det gælder også i forhold til spørgsmålet om børn og klimaangst. Hvis vores børn ser nogle voksne, der handler, så tror jeg også, at de får mindre klimaangst, for vi kan ikke undgå, at de hører om det, men det, at der er en direkte handling på det, det er dét, man kan gøre,” forklarer Charlotte Weitze.

Men hvordan kommer man i gang, og hvor skal man starte? For familien har det hjulpet at være systematiske, gøre én ting ad gangen og sætte nogle del­mål, siger Charlotte Weitze:

”Vi vidste jo godt, at der var mange ting, man kunne gøre. Men det virkede også meget uoverkommeligt at gøre det hele på en gang. Så derfor lavede vi et par tiltag hvert år, som vi syntes pas­sede med vores økonomi, med den tek­nologi, vi havde til rådighed, eller med hvad vi havde lyst til. Så det er en trin­vis reducering af CO2-udledning.”

Familiens høns på tur i haven. Foto: Lau Toft Haslund

De dyre ting tjener sig selv hjem

Indimellem er de blevet overraskede over, at noget kunne lade sig gøre, før de havde regnet med. F.eks. havde de al­drig tænkt, at de kunne få råd til en el­bil, så i planen stod det først til at ske i 2028.

Men allerede i 2019 kunne de købe en brugt elbil og sætte endnu et flueben. En anden positiv overraskelse var, at de kunne blive helt fri af fossile brændstof­fer ved at skifte til elbil og varmepumpe.

De store investeringer som elbil og energiforbedringer i huset har de lagt med nogle års mellemrum, så de har kunnet spare sammen til det.

De fleste investeringer har tjent sig hjem, fordi udgifterne til el og varme er blevet min­dre. På den måde har de fået råd til den næste investering, fortæller Jacob Ant­vorskov, og derfor har det været en for­del at komme i gang tidligt.

”Vi har f.eks. solvarmepaneler, som laver varmt vand, og så betaler vi ikke for det varme vand i hvert fald i otte måneder om året. Det giver nogle frie midler, som man kan bruge til noget andet. Det har overrasket os lidt, at det, vi gjorde et par år før, har givet mulig­hed for at lave nogle andre ændringer senere hen.”

Nye vaner og ny bank

Men 2030-planen handler ikke kun om store, dyre investeringer. Familien har også sparet meget CO2 ved simpelthen bare at ændre vaner. Ikke alt på en gang, men lidt ad gangen.

F.eks. indførte de ”mindre kød” i 2015 – dengang var det to kødfrie dage om ugen. I 2017 stod der igen ”mindre kød” på planen, men nu betød det, at der kun skulle være kød på menuen to gange om ugen.

Det blev til én gang om ugen året efter og i dag lever de vegetarisk. ”For når man først har ændret en vane, er det faktisk ret nemt at holde fast, og man går ikke bare lige tilbage til de gamle vaner igen,” fortæl­ler Jacob Antvorskov.

Mindre kød, ingen flyrejser og brugte ting i stedet for nye, er nogle af de vane­ændringer, der har haft den største ef­fekt i klimaregnskabet.

”Vi køber ting brugt, får dem til at holde rigtig længe, og reparerer dem, hvis de går i stykker,” fortæller Char­lotte Weitze. De har selv været med til at starte en repair-café i Vallekilde og køber både brugte gaver og ting til sig selv f.eks. på DBA.

Det er vigtigt for dem at understrege, at livet ikke er ke­deligt og trist bare fordi man vælger en bæredygtig livsstil. Familien rejser på ferie som alle andre (bare med tog), dyrker masser af sport og fritidsinteres­ser, som de køber lækkert udstyr til (bare brugt) osv.

Bankskifte stod også på 2030-planen, og i 2015 valgte familien at skifte til Merkur Andelskasse, for som Charlotte Weitze siger:

”Når nu man går meget op i bæredyg­tighed og grøn energi, så er det jo lidt fjollet at have en bank, der faktisk inve­sterer i olie.”

Hvad så nu?

Familien er stålsat på deres projekt. Men også frustreret over, at det ikke går hur­tigere med at få resten af samfundet med.

Når de måler deres CO2-udled­ning, består ca. 5 af de 9,5 ton per person af ”samfundsudledninger” – altså dem vi er fælles om, fordi vi har en offentlig sektor med veje, hospitaler og anden in­frastruktur.

Hvis familien skal nå deres mål i 2030, er resten af samfundet derfor nødt til at følge trop og bringe den fælles udledning ned.

Familiens 2030-plan er selvfølgelig også baseret på et større øn­ske om, at hele samfundet omstiller sig og går en grøn fremtid i møde. Og det kræver en indsats fra alle, understreger Charlotte Weitze.

”Det kræver både, at regeringen gør noget, og at alle borgere selv virkelig gør noget. Der er ikke et eneste sted, vi faktisk kan lade være med at gøre no­get.”

Bær fra haven. Foto: Lau Toft Haslund

Hvordan måler man sit klimaaftryk?

Familien har fået målt deres CO2-udledning af Danmarks Grønne tænketank CONCITO, men der findes også flere forskellige apps, man kan bruge til at måle sit klimaaftryk. Jacob og Charlotte har bl.a. brugt appen Climaider – Lev klimavenligt. Her kan du beregne din udledning inden for flere forskellige kategorier og derefter reducere dit klimaaftryk med nemme udfordringer i appen.

Familiens fodaftryk?

Familiens fire medlemmer udleder 9,5 ton CO2 om året per person. Til sammenligning udleder vi i Danmark 17 ton om året per person i gennemsnit. 5 ton af en danskers udledning kommer af fælles udledning fra offentligt forbrug. Kilde: CONCITO

2030-planen:

2009 – Halvere elforbrug til 2850 kWh. Affaldssortering i 8 fraktioner.

2010 – Sænke vandforbrug.

2011 – Fokus på at købe brugte ting.

2012 – Fokus på offentlig transport og cykel.

2013 – Høns. Medlemskaber (COOP, WWF, Greenpeace, DN, FKN og senere Andelsgårde og Klimabevægelsen).

2014 – Solceller som leverer strøm. Affaldssortering ca. 14 fraktioner. Flyrejser begrænses.

2015 – mindre kød – 2 kødfri dage. Bankskifte.

2016 – Færre kilometer i bilen. Mere cykel. Også cykelferie.

2017 – Repair-café startes. Bæredygtigt pensionsselskab (Charlotte). Vandopsamling. Dele af haven tilmeldt ”vild med vilje”. Mindre kød (kun 2 gange om ugen).

2018 – Meget mindre tøjkøb. F.eks. genbrugstøj til voksne. Isolere kælderdøre. Teleselskab som donerer overskud til bæredygtighed.

2019 – Køb af elbil. Luftekurv (til tøj). Afvikling af engangsting. Endnu mindre kød (nu 1 gang om ugen).

2020 – Formidling om bæredygtig livsstil via ny hjemmeside/facebookside. Afvikling af engangsbatterier. Bæredygtig pension (Jacob).

2021 – Varmepumpe til opvarmning af hus. Benzinbilen sælges. Fossilfri!!!!

2022 – Flere solceller. Batteri til strøm-opbevaring. Køb klimakreditter som kompensation for den udledning vi ikke har fjernet.

2023 – Minimer cloudcomputing. Køb kun brugte ting og sælg dem igen efter brug. Brug kundeejede selskaber og gør indflydelse gældende.

2027 – Selvforsynende med el.

Læs mere om familiens livsstil på 2030-planen.dk eller følg 2030-planen på Facebook.

Artiklen har været bragt i Pengevirke 2 2022.