Menneskerettigheder

Etik får Amnesty til at skifte til Merkur

I maj 2017 kunne Merkur officielt byde Amnesty Danmark velkommen som en af vores kunder. I den forbindelse tog Pengevirke en snak med generalsekretær, Trine Christensen, om bevæggrundene for bankskiftet og hvilke kampe organisationen kæmpede for på det tidspunkt.

Trine Christensen er generalsekretær i Amnesty Danmark. Artiklen har været bragt i Pengevirke 2 2017. Eventuelle fakta kan være forældede.
Af Nanna Juul Jensen

 

Hvorfor er I skiftet til Merkur?

- Merkur skiller sig ud som den klart mest etiske bank i Danmark. Vi har lavet en grundig screening af det danske bankmarked, og det vi lægger meget vægt på er selvfølgelig de etiske politikker og gode principper. Men det er i lige så høj grad det at vide, at Merkur også er villig til at bruge sin egen vægt til at skabe ændringer, hvis der er en uoverensstemmelse mellem principper og eksempelvis en underleverandør. Og det har været vores klare oplevelse fra de tidligere samarbejder Amnesty har indgået med Merkur.

- Dét har været afgørende for os. For der er intet i den her verden, der er perfekt. Men det er vigtigt, man har en tilgang, der hedder, at vi er villige til at ændre det, der er problemer i. Merkur kan både talk the talk og walk the walk.

- Helt grundlæggende tror vi i Amnesty på, at der er et kæmpe ønske blandt mange kunder både organisationer, virksomheder og statslige organisationer om at kunne finde en bank, der faktisk lever op til de etiske, menneskeretslige principper. Og derfor giver det mening for os at være med til at skabe en bevægelse hen mod de banker og derigennem understøtte den ændring, vi gerne ser med vores egne penge.

- Med vores skifte håber vi da, at der er andre, som følger os. Og ikke mindst håber vi, at de øvrige banker lægger mærke til det skridt, vi har valgt at tage og begynder at tage deres etiske profil alvorligt. For en sådan forbedring er der jo bestemt plads til i banksektoren.

Hvilke fokusområder bruger Amnesty særligt mange kræfter på lige nu?

- Lige nu er vi godt halvvejs i den fireårige strategiperiode, der startede i begyndelsen af 2016. Dengang var analysen, at vi står i en situation, hvor menneskerettighederne er under et større pres, end vi har set i flere årtier. Og man må jo sige, at den udvikling har fortsat meget kraftigere, end vi forudså.

- På det tidspunkt anede vi jo ikke, at man ville få en præsident i USA, der så åbenlyst og gentagende kommer med både udtalelser men også i stigende grad politik og dekreter, der er decideret menneskerettighedskrænkende.

- Og det er bare i USA. I Filippinerne har den nyvalgte præsident Duterte, i sine egne ord, igangsat en krig mod ”narko”. Det betyder, at omkring 9.000 mennesker er blevet skudt ned. De fleste af dem på åben gade uden rettergang.

Mange af dem er blevet skudt af politiet og andre af lejemordere eller selvtægtsfolk, fordi præsidenten siger, at alle der har brugt eller sælger narko fortjener at dø. Det er en ekstrem voldsom retorik, som er meget dæmoniserende og et helt klart fravalg af menneskerettigheder.

- Det er noget af det samme, vi ser i Tyrkiet, hvor Erdogan har konsolideret sin magt og slået hårdt ned på journalister. Over 120 af dem er blevet fængslet siden det fejlslagne militærkup. Hos Amnesty er vores holdning, at det selvfølgelig er vigtigt, at man som myndighed tager det alvorligt, når der har været et militærkup, som har kostet hundredvis af mennesker livet.

Men at fængsle 120 journalister, og alle der overhovedet er det mindste kritisk over for regimet, er jo ikke det samme. Det er en uretfærdighed, der bliver lagret ovenpå en anden uretfærdighed.

Så med andre ord har I som menneskerettighedsorganisation masser at kæmpe for?

- Det må man sige. I det store billede handler det om en klar bekymring for presset mod menneskerettighederne. Det pres vi ser over hele verden, som manifesterer sig i, hvordan de politiske ledere taler forskellen mellem os op. De taler diskriminationen op, taler ”den anden” op og taler frygten op i stedet for at tale om det, der binder os sammen.

- For det er netop det, der binder os sammen – de systematiker og mekanismer – der hvor vi kan løse mange af de store udfordringer, verden står med på bedste vis. Men det er de mekanismer og institutioner, der er under angreb, og det gør det dobbelt så skræmmende.

- Derfor er det vigtigt, at Amnesty som organisation er med til at skabe et modpres til alt det. For verden har netop brug for, at civilsamfundet skaber nogle modsvar og arbejder hen imod den verden, vi ønsker. Og heldigvis pibler det frem alle steder fra.

- Netop det, at så mange almindelige mennesker er begyndt at sige fra, er noget af det mest inspirerende. Og her er noget af det vigtigste, vi i Amnesty kan gøre at bakke op om de modige mennesker og forkæmpere rundt omkring i verden, der insisterer på at sige magten imod til trods for den høje pris mange må betale.

Håbet skal altså findes i civilsamfundet?

- Bestemt. Modstanden har mange forskellige ansigter, men fælles for den er, at folk finder veje til at udtrykke solidaritet og næstekærlighed, fordi de vil være med til at gøre en forskel. Man vil godt give sin tid, penge eller noget helt tredje for at skabe en verden, vi gerne vil give videre til vores børn. Og dét giver mig håb.

- På den måde slår vi en streg under, at vi kan og vil hjælpe hinanden i en erkendelse af, at hvis vi ikke gør det, så ender vi steder, vi bestemt ikke vil hen. Og det gælder også den indsats Merkur og deres kunder gør hver dag gennem investeringer, og den måde I driver bankforretning på.

- Det handler om, at alle aktører må gøre deres stemme gældende uanset om man er privatperson, et pengeinstitut, medicinalfirma eller sportsorganisation. For alle aktører kan på hver deres måde hjælpe til at fremme menneskerettighederne, vores fælles værdier og den sammenhørighed vi deler med hinanden. Og kort sagt tage ansvar for at gøre verden til et bedre sted for alle.

 

♥ Amnesty Danmark er kunde hos Merkur.