De har fotograferet vilde dyr i hele verden – Nu vil de lære os at elske naturen

Af Liva Johanne Ehler Molin

”Har du et barn?” Spørger Helle Løvevild Golman og fortsætter, da jeg undrende svarer ja: ”Du er jo villig til at stille dig ud foran en bil for at redde dit barn, fordi du elsker det. Når man elsker noget, er man villig til at beskytte det.”

På samme måde med naturen: ”Når vi ser naturens smukke, vilde dyr i deres oprindelige levesteder, får vi instinktivt lyst til at passe på dem.”

Det er Helle Løvevild Golman overbevist om, og det er med denne overbevisning, at hun og hendes mand Uri Løvevild Golman har rejst jorden rundt for at fotografere den sidste vilde natur, vi har tilbage på kloden. Som de siger:

”Vi tror på, at med kærlighed kan vi ændre alt.”

At det her er en historie om kærlighed står hurtigt klart, da vi besøger de to National Geographic-fotografer og eventyrere Helle og Uri Løvevild Golman i deres lille træhus i Langesø på Sjælland. Kærlighed til naturen, til hinanden og til livet. Få har været tættere på at miste livet end de to, men i dag er deres tilstedeværelse i verden fuld af energi og kraft. De er på en mission, som ikke kan stoppes.

Der blev ellers sat en brat stopper for deres store livsprojekt, da parret blev udsat for et invaliderende mordforsøg på en af deres rejser i december 2017. Siden da har de ikke længere kunnet rejse jorden rundt, men deres kærlighed til naturen kan ingen tage fra dem. Og derfor har deres arbejde med naturbeskyttelse og -formidling i dag taget en ny form, og de har bl.a. stiftet fonden WILD Nature Foundation.

Helle og Uri Løvevild Golman

• National Geographic-fotografer.
• Har udgivet fotobogen WILD med billeder af verdens vilde dyr og stiftet WILD Nature Foundation.
• Se mere om dem i Vores Vilde Verden på TV2 PLAY og på lovevildgolman.com
• Foto: Lau Toft Haslund

Et løfte til naturen

Solen skinner varmt ind ad de store vinduer, der giver en fornemmelse af, at vi næsten sidder ude blandt skovens træer og fugle. Helle og Uri Løvevild Golman har begge været omgivet af naturen siden de var helt små. Som barn gik Uri rundt og fangede sommerfugle ved et gadekær.

”Hver dag gik jeg forbi et gammelt egetræ, som jeg lovede at passe på, når jeg blev stor,” fortæller han.

Det lagde grunden til en livsbane, der har ført ham rundt i hele verden som naturfotograf. For Helle har det altid været den store verden, der trak i hende. Hun er uddannet ranger i Sydafrika, og fik senere job som rejseleder. På en ekspedition i Grønland fik hun en dag til opgave at passe på fotografen Uri.

Isbjørn, Nordøst Grønland. Foto: Helle og Uri Løvevild Golman

Bevæbnet med kikkert og riffel guidede hun ham rundt til alle de steder, han skulle fotografere, mens hun holdt skarpt udkig med isbjørne og andre farlige dyr.

”Det sagde bare tssssch,” forklarer Helle om den energi, der var imellem dem, da de mødte hinanden. Alligevel skulle de på et par omveje før de fandt sammen, men siden da har de ikke set sig tilbage. Mens vi taler sammen, sidder de ofte med hinanden i hånden, og små kærlige bemærkninger fletter sig ind i fortællingen om deres liv og arbejde.

Den vilde natur skrumper ind

Sammen har de to fotografer i mange år arbejdet på et stort projekt, WILD, hvor de har fotodokumenteret verdens sidste vilde natur, og lavet en stor fotobog for at gøre verdens ledere opmærksomme på, hvad det er, vi risikerer at miste, hvis vi ikke passer godt på naturen.

Da de startede WILD-projektet, bad Uri Helle om at skifte kikkerten ud med et kamera. ”Sig efter mig: jeg er nu professionel fotograf,” sagde han, og så var det bare derudad, forklarer Helle. De brugte fem år, tog på 25 ekspeditioner, og besøgte syv kontinenter.

I det lille skovhus hvor de bor i dag, er der fuld af genstande og minder fra deres ekspeditioner: en fuglemaske fra nordamerikanske indianere. En stor, sort udstoppet ravn på spisebordet. En lang række af smukke, eksotiske fuglefjer på væggen.

Det de mødte på deres ekspeditioner, var en vild natur, som ikke længere bestod af store, sammenhængende områder, men var delt op i små bidder. Helle Løvevild Golman forklarer:

”Der er spor efter mennesker alle steder. Når man ankommer, forventer man, at man lynhurtigt kan komme ’into the wild’. Men det gør man bare ikke. Vi måtte ofte køre, sejle eller flyve mange timer for at komme derhen, hvor der er et mindre område med oprindelig skov.”

Uri Løvevild Golman supplerer: ”Når der er et sted, der er rigtig vildt, så er det kun vildt, fordi der er en lokalbefolkning eller andre, der har passet på det og sagt nej til eksempelvis olieboringer og fældning af skov.”

Orangutang, Borneo. Foto: Helle og Uri Løvevild Golman

Når dyrenes levesteder bliver destrueret og brudt op i små bidder pga. menneskelige aktiviteter, betyder det, at de vilde dyr ikke kan bevæge sig frit i den store natur, når de eksempelvis skal parre sig og finde føde. Og i sidste ende går det ud over biodiversiteten.

”Nogle steder gjorde det ondt ind i sjælen,” fortæller Helle Løvevild Golman. ”Borneo er et klassisk eksempel, hvor for eksempel orangutangerne har mistet 75 procent af den lavlandsjungle, de lever i. Det er en af grundene til, at der dør omkring 100 orangutanger i verden om ugen.”

Billeder skal inspirere

De to fotografer tager dog hverken billeder af døde orangutanger eller ødelagt natur.

”Vi fandt ud af, at vi ikke ville beskæftige os med det negative, fordi vi tror på, at når man fortæller en negativ historie, så mister man mange læsere,” forklarer Uri Løvevild Golman.
I stedet vil de inspirere og videregive lysten til at passe på naturen ved at vise billeder af naturens rigdom og skønhed. Deres fælles mantra og undertitlen på deres bog er meget sigende: ”What you love, you will protect”.

Et af dyrene fra deres ekspeditioner hænger på væggen i deres stue: et stort fotografi af en hanløve, som fanger blikket med sine ravfarvede øjne. Helle begyndte på en af deres ekspeditioner at kalde Uri for Sharubu - et ord der refererer til løven på swahili. Sidenhen har de taget det fælles navn Løvevild, fordi Helle brølede som en løve, da hun kastede sig ind i kampen for at redde Uri.

Svævede mellem liv og død

På deres sidste ekspedition under arbejdet med WILD-projektet blev de overfaldet og forsøgt myrdet. De var i Gabon i det vestlige Centralafrika, og inden de skulle hjem besøgte de et lokalt kunstmarked – et sted de havde været flere gange før. Der kom en mand op til Uri og trak en kniv, og Uri fik ti knivstik.

Helle kastede sig ind i kampen og blev også ramt, men heldigvis fik de kniven fra manden og kom afsted til hospitalet. Herefter udspillede sig en dramatisk periode, hvor Uri Løvevild Golman svævede mellem liv og død.

Faktisk var han død på operationsbordet, men på mirakuløs vis kom han tilbage til livet. I dag sidder han i kørestol, hans stemme er påvirket og mobiliteten udfordret. Derfor har han ikke kunnet vende tilbage til livet som rejsende fotograf, men mentalt er han heldigvis ikke kommet noget til.

”Det er vigtigt for mig at sige, at jeg kunne sagtens have valgt at have ondt af mig selv, men jeg vil ikke være et offer. Jeg vælger kærlighed til alt og alle og især til livet. Og jeg siger det meget ydmygt, fordi jeg tror, jeg har oplevet noget af det værste, et menneske kan opleve. At få ødelagt sin mobilitet og få frataget friheden til at gøre, hvad man har lyst til, men jeg håber bare, at min historie kan inspirere andre til at følge deres hjerte og finde eventyret i dem selv.”

Lille flamingo, Kenya. Foto: Helle og Uri Løvevild Golman

Et nyt ståsted

I tiden efter overfaldet var livet kaotisk, husker Helle Løvevild Golman. Hun skulle både afslutte deres store WILD-projekt, og var samtidig så småt gået i gang med at oprette en naturbeskyttelsesfond sammen med advokaten Knud Foldschack. Nu vidste hun ikke om Uri ville overleve eller ej.

”Hvad fanden gør man?,” udbryder Helle, og Uri siger med et lille grin: ”Man ringer til en af sine gode veninder.”

Det næste, der skete, var nemlig, at veninden Irene Greve tilbød sin hjælp. Hun vidste ikke på det tidspunkt, at hun ville ende som fondsdirektør i WILD Nature Foundation for til at starte med var hun bare ”praktisk gris”, der hjalp Helle med at få styr på livet.

Det med fonden kørte lidt ved siden af, og Irene Greve fik sammen med Foldschacks advokatkontor styr på vedtægterne og alle de administrative ting. Men da fonden afholdt sit første bestyrelsesmøde, pegede pilen på Irene Greve – nu var hun direktør.

WILD Nature Foundation blev Helle og Uri Løvevild Golmans nye ståsted. Irene Greve forklarer det sådan:

”Det var blevet bevist i Gabon, at det er meget svært at slå Uri ihjel. Men hvis man skal, så skal man tage drømmene fra ham. Fonden var en måde at tage Helle og Uris store arbejde for naturen og konsolidere det.”

WILD Nature Foundation

• Stiftet i 2019 for at beskytte verdens vilde natur og dyr.
• Modtager donationer og sælger bl.a. folkeaktier på fondens hjemmeside.
• Opkøbte i 2022 et landområde i Colombia, hvor de genskaber og ’rewilder’ oprindelig skov.
• WILD Nature Foundation er kunde i Merkur.
• Foto: Helle og Uri Løvevild Golman

Verdens skatkammer

WILD Nature Foundation opkøbte deres første landområde i Colombia i december 2022. Det er på 730 hektar, som i areal svarer til den sydfynske ø Thurø. Området ligger op ad en vulkanskråning i flere tusind meters højde midt i et landskab af tågeskov.

Der bor ikke nogen oprindelige folk, men store områder af skoven er blevet ryddet for ca. 100 år siden for at gøre plads til malkekvæg. Det har dog ikke været rentabelt at drive malkekvæg, for de har ikke givet et ret godt udbytte.

Derfor var de lokale landejere interesserede i at sælge jorden, og fonden ville gerne hjælpe med at genskabe den vilde natur.

”Skoven er blevet opdelt i små lommer, så den ikke hænger sammen mere, og det er ikke godt for dyrene, for så kan de ikke flytte sig fra a til b,” forklarer Helle Løvevild Golman.

Derfor er planen nu at føre de åbne marker tilbage til oprindelig skov for at give mere plads til, at naturen kan udfolde sig. Fonden samarbejder både med Colombias offentlige miljøorganisation og lokale biologer, og de håber med tiden at kunne udvide med endnu flere hektar.

Irene Greve fortæller begejstret om de mange arter, der lever i området. Bjergtapir, brillebjørn, en lille hjorteart, næsebjørn og en halvbjørn ved navn olinguito, som først blev opdaget i 80’erne.

”En af mine favoritter, det er sådan nogle kæmpe regnorme, de ligner små slanger,” fortæller hun, og understreger, at fonden også vil stille sine faciliteter til rådighed for forskere, fordi tågeskovens enorme biodiversitet stadig er forholdsvis uudforsket.

Et af de mest sjældne dyr i området er papegøjen, den lille indigo dværgamazone. Der er kun omkring 200 individer tilbage i verden. Den finder sin føde og yngler i træer, så det er vigtigt at genplante træer, hvis man vil øge bestanden, forklarer Helle Løvevild Golman.

Hvorfor er det vigtigt at passe på sådan en lille papegøje?

”Hvis vi mister en enkelt dyreart, er det et tegn på, at vi mennesker også er klar til at miste os selv,” siger Uri Løvevild Golman og Helle supplerer:

”Biodiversiteten er verdens skatkammer. Det er alt fra græsstrå til fugle, elefanter, svampe og regnorme, mikrober i jorden og det lav, der vokser på stenene. Alt simpelthen. Hvis vi tager én lille art ud, så rykker det på hele naturens livscyklus.”

Chimpanse, Uganda. Foto: Helle og Uri Løvevild Golman

Artiklen har været bragt i Pengevirke 1 2023.