Rie, Tina og de finansielle markeder

RIE

Navnet Rie er ikke blot et dansk men også et japansk navn. På japansk betyder Rie ”velsignet med logik”. Men Rie er ikke bare et pigenavn, det er også en forkortelse. Overskrifterne hen over sommeren og nu, hvor vi har taget hul på efteråret, er i store træk de samme. De handler om Renten, Inflation og så den eskalerende Energikrise. Altså RIE. RIE er i store træk det, der påvirker kurserne lige nu:

Rente:

Udviklingen på aktie- og obligationsmarkederne har i høj grad været bestemt af, hvad ECB (den europæiske nationalbank) og FED (den amerikanske nationalbank) har meldt ud, og hvordan det efterfølgende er blevet fortolket. På nuværende tidspunkt ser det ud til, der vil komme yderligere renteforhøjelser i både USA og Europa. Det er især udviklingen i inflationen, der får centralbankerne til at hæve renten – og vi ved jo alle, hvordan priserne på bl.a. energi og fødevarer er steget voldsomt. Til gengæld kan vi glæde os over, at de negative renter nu er en saga blot.

Inflation:

Styringen af renten er en balancekunst for nationalbankerne. På den ene side er den nødvendig for at tæmme inflationen, men på den anden side øges risikoen for en nedgang i økonomien og kan medføre risiko for recession (negativ vækst 2 kvartaler i træk, red.).  Tilbagegang i økonomien er skidt for virksomhederne og dermed for de finansielle markeder.

Energi:

Kriser kommer og går – og det er vigtigt at have is i maven, når stormen raser. Vi har mange gange set, at markederne retter sig, når tingene falder til ro, og det kommer også til at ske efter denne krise, selv om alting ser sort ud lige nu. Vi går formentlig en ekstra kold vinter i møde, hvor vi alle må gøre, hvad vi kan for at spare på energien og dermed også på pengene.

TINA

Et andet navn, der ofte har været nævnt i de mange år, hvor vi har haft en lav rente, er TINA. Og ligesom med RIE dækker TINA over en forkortelse: There Is No Alternative. TINA er dermed en form for investeringsmantra, som bygger på, at der ikke findes noget alternativ til aktier, fordi renten var så lav, at man ikke kunne få afkast på obligationer. Men lige nu ser vi ind i en anden tendens, hvor der reelt også kan være gode afkast at få på obligationer. Hos Merkur har vi hele tiden lagt stor vægt på at kunne tilbyde et alternativ, ikke kun til aktier, men faktisk til både aktier og obligationer. Nemlig alternative investeringer med høj impact (som gør stor positiv forskel, red.) i form af Triodos Microfinance Fund og Triodos Energy Transition Fund. Især er kursen på sidstnævnte fond steget eksplosivt i år. 

Skal jeg så sælge mine aktier?

Aktier giver mere i afkast på lang sigt i forhold til obligationer. Historisk er det kun sket ganske få gange, at et år med fald i aktiekurser er blevet afløst af yderligere fald det efterfølgende år. Kriser kommer og går, men aktier er altid vendt tilbage til den opadgående trend. Der har siden anden verdenskrig været 20 år, som er endt med negativt afkast på aktier. I 17 af disse år har der været tale om enkeltstående år. Allerede året efter har der altså været stigninger.

Aktier kan på den måde lyde som en sikker vinder, men prisen for at få det merafkast er nedture undervejs. Populært sagt byder de finansielle markeder ikke på gratis frokoster. Efter nogle år hvor merafkastet har været ekstraordinært højt, er det ikke unaturligt, at der kommer et fald, men vi ved aldrig, hvornår faldet kommer, og derfor giver det ikke mening at skrue ned og op for risiko, eller at gå ud og ind af markedet (sælge alle og købe nye aktier, red.). Det er derimod vigtigt at holde en nogenlunde konstant fordeling imellem aktier, obligationer og alternative investeringer. Over den mere end 100-årige periode fra 1900 til 2010 har amerikanske aktier givet et årligt merafkast på omtrent 7%. Det dækker over et gennemsnitligt årligt afkast på 12% for aktier mens obligationer har været på 5%. Det er denne helt klare forskel der gør, at aktier er en vigtig del af den langsigtede investering, for hvis man fastholder sin aktieandel over en længere periode, så kan man forvente et solidt merafkast i forhold til obligationerne. 

Pointen her er altså, at de rigtig gode afkast kommer, vi ved bare aldrig, hvor længe de bliver ved – men de kommer. Derfor er det optimale en strategi, hvor du forbliver i markedet under op- og nedture og sørger for at rebalancere din investering. Det vil sige, at du en gang imellem justerer din portefølje, så den kommer tilbage til den fordeling af investeringer, som svarer til din risikoprofil.

Velsignet med logik

Lad os vende tilbage til RIE, som jo betød ”velsignet med logik”. I Merkur mener vi selvfølgelig, det er logisk at investere i den verden, vi ønsker at være en del af og sætte barren allerhøjest i forhold til, hvad dine penge arbejder for, når du investerer gennem Merkur. De porteføljer af bæredygtige investeringer, som vi anbefaler, har for de flestes vedkommende klaret sig bedre end mere traditionelle investeringer – især hvis du har haft Triodos Microfinance Fund og Triodos Energy Transition Europe Fund i din portefølje. Sidstnævnte er steget med 48,9% i 2022.

Merkurs råd er fortsat at holde hovedet koldt og forblive investeret. Hvis dine investeringer svarer til den risiko (de udsving), du kan leve med og den tidshorisont, der passer dig, så behold dine investeringer. Men hvis du er i tvivl, så kontakt Merkur, så vi kan få en snak om din økonomi.

Artiklen er udgivet 27. september 2022. Den økonomiske situation er pt. meget ustabil, hvorfor renter og afkast kan ændre sig hurtigt. Fakta er gældende på udgivelsestidspunktet.