Investering

Puljeinvestering giver fleksibilitet og frihed

Merkur Impact Puljer er en simpel og effektiv måde at investere din pensionsopsparing på. Impact er den påvirkning, som investeringen har på verden, og puljerne er designet til at gøre en positiv forskel for mennesker, natur og klima. Vi har talt med pensionschef Mogens Mosgaard om, hvornår puljeinvestering er en god idé, og hvorfor det er så vigtigt at spare op til pension.

De fleste er enige om, at det der med pension og pensionsopsparing, det sikkert er ganske fornuftigt – men også drønkedeligt. Spørger men Mogens Moesgaard, pensionschef i Merkur Andelskasse, så er han ikke i tvivl om, hvorfor du alligevel skal interessere dig for din pensionsopsparing:

”Halvdelen af de penge, vi får udbetalt, har vi ikke selv sat ind på kontoen. Hvis du eksempelvis sætter 100 kr. ind, når du begynder at spare op, så får du måske 200 kr. udbetalt, når du skal bruge dem. Men det er vigtigt, at du kommer i gang i ordentlig tid – så du får renters rente-effekten.”

Renters rente betyder, at du tjener rente på både de penge, du selv har sat ind på kontoen og på de renter, du allerede har fået. Det kan sammenlignes med en snebold, der ruller og bliver større, fordi den samler mere sne hele tiden.

Mogens Mosgaard er dog ikke blind for, at der er mange, der ikke gider bruge tid på noget af det, som han synes er allermest spændende:

”Jeg ved da udmærket godt, at det med pension og investering kan virke både langhåret og svært for mange, fordi de simpelthen ikke har tiden til at sætte sig ind i det. Derfor synes jeg, at Merkur Impact Puljer er så godt et produkt, for vi har gjort det nemt, samtidig med at det rent økonomisk er en rigtig god løsning for mange af vores kunder.”

Hvornår er puljeinvestering en god idé?

”Puljeinvestering giver god mening, hvis du ikke har et ønske om at være helt inde i maskinrummet, når der skal vælges investeringer. Du får via vores minimumskriterier en garanti for, at pengene bidrager til mere bæredygtighed og social ansvarlighed, men vi tager os af alt det praktiske”, forklarer Mogens Mosgaard.  

En anden fordel ved Merkur Impact Puljer er, at du som kunde får mulighed for at investere bredere – dvs. i flere forskellige fonde – end hvis du selv vil vælge dine investeringer. Det kan du, da Merkur har status som professionel investor, og derfor kan du som privatperson få adgang til endnu flere fonde, som ellers er forbeholdt netop professionelle investorer.

Et godt sted at starte

Puljeopsparing er en simpel måde at få pengene til at arbejde på, uanset om du er selvstændig eller arbejdstager. Puljeinvestering er også for både små og store opsparinger.

”Er du lige kommet ud på arbejdsmarkedet, og kan du undvære 300 kr. om måneden, så er puljeinvestering et rigtig godt sted at starte. Det er rent omkostningsmæssigt en god løsning, da du får adgang til investeringer, der ellers ville være relativt dyre for dig at investere i for mindre beløb,” siger Mogens Mosgaard.

Puljer er også for dig, der er begyndt at trække på pensionsopsparingen

Men Merkur Impact Puljer kan også være en god løsning, hvis du har en stor pensionsopsparing. Måske er du endda nået dertil, hvor du er begyndt at bruge af din opsparing. Mogens Moesgaard forklarer:

”Jeg har haft møder med flere kunder, der er nået til pensionsalderen, og hvor de derfor har brug for løbende udbetalinger. De synes ofte, det er irriterende at skulle forholde sig til, hvilke investeringer de skal sælge for at have penge til det næste års udbetalinger. Her anbefaler jeg ofte puljerne, fordi vi i Merkur så styrer, hvad der skal sælges, og vi kan trække ligeligt på det hele, så det ikke ændrer på den risikoprofil, som kunden ønsker.”

Bredere investeringsunivers med færre omkostninger

Merkur Impact Puljer har nu nogle år på bagen, men i begyndelsen af 2024 har puljerne fået et eftersyn, hvilket har resulteret i:

  • Større risikospredning: Vi har tilføjet flere aktiefonde fra Triodos Investment Management. Det betyder, at du som puljeinvestor har flere underliggende investeringer og dermed større risikospredning.
  • Grøn energi, mikrofinans og bæredygtige fødevarer: Flere af puljerne indeholder nu også såkaldte impact first investeringer (alternative investeringer) med direkte investeringer i eksempelvis grønne energiprojekter og finansiel inklusion.
  • Lavere omkostninger: Til trods for at puljernes indhold nu er meget bredere og har flere impact investeringer, er omkostningerne reduceret siden puljernes lancering i 2021.

Mogens Mosgaard er pensionschef i Merkur Andelskasse

Mogens Mosgaard er pensionschef i Merkur Andelskasse

Ofte stillede spørgsmål

Vi har samlet nogle af de spørgsmål, vi ofte bliver stillet om puljeinvestering her. Klik på spørgsmålet og få svaret.

Du skal have eller oprette en pensionskonto i Merkur, hvor vi så kan koble Merkur Impact Puljer på som investeringsløsning. Merkur investerer alle puljedeltageres indlån som en samlet sum. Det beløb Merkur investerer på vegne af vores kunder bliver dermed så stort, at vi kan sprede det over flere forskellige værdipapirer i vores bæredygtige investeringsunivers. Du modtager hvert år et afkast, der svarer til din andel af den samlede investering minus omkostninger. Investering er altid forbundet med en risiko og afkastet kan derfor være både positivt og negativt. Den store spredning reducerer dog din risiko ligesom, du har mulighed for at vælge en pulje, der passer til din risikovillighed.

Vi har ikke som sådan en minimumsgrænse, men når vi rådgiver dig, kigger vi sammen på, hvad der økonomisk giver bedst mening for dig. Så kontakt din rådgiver eller ring på 7027 2706, hvis vi skal kigge på dine muligheder.

Nej. Du kan kun investere pensionsmidler i Merkur Impact Puljer. Så altså penge der står på en ratepension, kapitalpension eller aldersopsparing i Merkur.

Kontakt Merkur

Hvis du vil vide mere om Merkur Impact Puljer og puljeinvestering generelt, så tøv ikke med at kontakte os.