Inspiration
Gode podcast om bæredygtig investering
I en travl hverdag kan det nogle gange være svært at finde tid til at læse alt det, man gerne vil. Derfor er podcast en gave til mennesker, der ofte er på farten, men som gerne vil holde sig opdateret. Vi har fundet nogle podcast frem til dig, der gerne vil være klogere på bæredygtige investeringer.
Inside impact investing – en podcast fra Triodos
Impact investeringer er en seriøs drivkraft i overgangen til en bæredygtig og mere inkluderende verden. I denne podcast-serie diskuterer Merkurs mangeårige samarbejdspartner Triodos manglerne i vores nuværende økonomiske system og undersøger, hvordan den finansielle sektor kan spille en afgørende rolle i at skaffe den nødvendige kapital til at realisere reelle og dybtgående forandringer. I første episode kan du høre Hans Stegeman, Chief Investment Strategist i Triodos og økonomen Tim Jackson diskutere behovet for at ændre det økonomiske system.
Find podcasten i din foretrukne podcastapp eller lyt til den her.
Guld og grønne skove – en podcast fra DR
Der er en stigende interesse for at investere bæredygtigt. Selv professionelle investorer har fået øjnene op for, at det kan være en god forretning at medtænke klimaet, når midlerne skal placeres. Politikerne ser ikke ud til at være dem, der driver udviklingen. I Guld og Grønne Skove undersøger Lars Trier Mogensen om markedet kan løse klodens problemer. Herudover dyster en række politikere i, hvem der er bedst til at investere. Uden at røbe for meget, kan vi vist godt sige, at vinderen har Triodos-værdipapirer i porteføljen.
Find podcasten i din foretrukne podcastapp eller lyt til den her. https://www.dr.dk/radio/p1/guld-og-groenne-skove
Find podcasten i din foretrukne podcastapp eller lyt til den her.
Bliv klog på bæredygtig investering
Her kan du tilmelde dig Merkurs nyhedsbrev om Bæredygtig Investering, hvor vi holder dig opdateret om trends inden for bl.a. etisk og bæredygtig investering, impact-investeringer, afkast og meget mere.