Fem temaer for bæredygtig investering

Vil du gerne investere dine penge i en mere bæredygtig fremtid? Hollandske Triodos Investment Management er en førende aktør inden for bæredygtig investering og har udviklet fem temaer for at tackle globale udfordringer og fremme en grøn omstilling.

Den hollandske bank Triodos er en af de førende i verden, når det kommer til bæredygtig og ansvarlig investering. Derfor støder du som kunde i Merkur også ofte på Triodos og deres investeringsprodukter. Vi har flere forskellige Triodos-fonde i Merkur, hvor du kan investere i bl.a. vedvarende energi, mikrofinans og bæredygtige aktier og obligationer. De temaer, som Triodos har identificeret, er en slags fokusområder for deres fremtidige investering.

Kan man investere i globale udfordringer?

Triodos har identificeret de største globale udfordringer, vi står med i verden lige nu. Det er udfordringer som befolkningstilvækst, begrænsede naturressourcer, klimaforandringer og globalisering.

Dernæst har de undersøgt, hvordan man kan bruge investeringer til at løse nogle af disse udfordringer. Resultatet er fem temaer, som de kalder omstillingstemaer. Det er temaer, som både adresserer udfordringerne, men som samtidig indeholder gode investeringsmuligheder.

På den måde kan Triodos ved at investere i virksomheder inden for de fem temaer skubbe til den nødvendige omstilling til en bæredygtig økonomi.

De fem temaer for bæredygtig investering er:

  1. Bæredygtige fødevarer og landbrug
    Investeringer der fokuserer på at sikre en omstilling til et bæredygtigt, modstandsdygtigt og retfærdigt fødevaresystem, der producerer sunde, sikre og næringsrige fødevarer til alle.

  2. Cirkulær ressourceanvendelse
    Investeringer der fokuserer på at omstille vores nuværende model med lineær ressourceanvendelse ved hjælp af cirkulære produkter og processer, teknologier, forretningsmodeller og forretningspraksis, der sikrer mere genanvendelse og cirkularitet.

  3. Vedvarende energi
    Investeringer der fokuserer på at fremme vedvarende og rene energikilder i hele verden under hensyntagen til energidemokrati og en retfærdig omstilling.

  4. Social inklusion
    Investeringer der fokuserer på aktiviteter og tjenester, der bidrager til mere fællesskab og social empowerment.

  5. Trivsel og sundhed
    Investeringer der fokuserer på aktiviteter, der fremmer den enkeltes fysiske og mentale sundhed samt mulighed for at udfylde den enkeltes potentiale og skabe sunde relationer til andre.

Bæredygtig investering og FNs Verdensmål

Hvis du synes, de fem omstillingstemaer vækker virker bekendte, er det måske fordi, de kan minde om FN’s Verdensmål, som også tager udgangspunkt i, hvordan vi kan løse globale udfordringer og skabe en bæredygtig udvikling. Men forskellen er, at Triodos har udviklet de fem temaer med investering for øje.

Derfor kan ét tema godt svare på nogle af de samme behov som et eller flere verdensmål, men de har altså det formål, at man skal kunne investere direkte i dem.

Gennemsigtighed er essentiel for bæredygtige investeringer

Hvem er så de virksomheder, Triodos investerer i? Med fem omstillingstemaer spænder det naturligvis bredt.

Et godt eksempel fra porteføljen er den japanske jernbaneoperatør Central Japan Railway Company, der kører med højhastighedstog. Disse tog giver mulighed for at rejse lange distancer med et langt mindre klima-aftryk, end hvis man tager fly eller bil.

Højhastighedstog fra Central Japan Railway

På rejser op til 1000 km er togene ligefrem konkurrencedygtige på både pris og tid sammenlignet med fly. Den hører under omstillingstemaet vedvarende energi, fordi det handler om at bruge energi klogt, effektivt og så rent som muligt. 

Et andet eksempel er virksomheden Coloplast, der producerer sygeplejeprodukter, hvilket bidrager til omstillingstemaet om trivsel og sundhed.

Sådan gælder det for samtlige af Triodos’ investeringer. Hver enkelt investering bidrager til et omstillingstema på hver sin måde.

Ligesom Merkur mener Triodos at gennemsigtighed er essentielt, når det kommer til bæredygtig investering, for der er mange, der klæder sig i lånte grønne fjer. Derfor kan du altid følge med i, nøjagtig hvilke virksomheder Triodos investerer i på deres hjemmeside.

Vil du investere?

Hvis du ønsker, at dine penge skal understøtte en grøn og social retfærdig omstilling, kan du investere i en eller flere af Triodos fonde via Merkur. Du kan læse mere om fondene her.

Tal med Merkur om investering

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om, hvordan du kan investere gennem Merkur, så er du velkommen til at kontakte os.


Relaterede artikler