Easi Garanti

Erhvervslån med fordelagtig rente og EU-garanti

Driver I en virksomhed (lille, mellemstor eller small mid-cap) eller en institution, kan I hos Merkur Andelskasse i mange tilfælde få erhvervslån, hvor EU stiller garantien. Lånet kan f.eks. bruges til at købe nyt udstyr, renovere, bygge nyt, købe en ejendom eller som driftskapital. Mulighederne er mange og vilkårene attraktive.

Attraktiv finansiering

Da EU stiller garanti får I en lavere rente end på et almindeligt erhvervslån

Flere finansieringsmuligheder

Det er både muligt at få et lån, en kassekredit eller en leasingaftale

Til nyt udstyr, renovering, køb af ejendom og driftskapital

I kan f.eks. få finansieret solceller på taget eller køb af ny ejendom

Hvordan fungerer et erhvervslån med EU-garanti?

Merkur Andelskasse kan som det eneste pengeinstitut i Danmark tilbyde et erhvervslån med EU-garanti. Erhvervslånet har en lavere rente end et almindeligt erhvervslån, netop fordi EU stiller garanti for lånet. Mange virksomheder eller institutioner, der opfylder definitionen for små og mellemstore virksomheder (SMV - op til 250 medarbejdere), definitionen på en small mid-cap virksomhed (op til 500 medarbejdere), eller som har et socialt formål, kan ansøge om lån, kredit eller leasingaftale. Der findes to forskellige ordninger, men I skal blot kontakte Merkur – så guider vi jer igennem.
Drømmeprojektet reddet

Erhvervslån med EU-garanti giver ny mulighed for at udvide

Sophiagård Elmehøjen på Fyn kan snart byde velkommen til tre nye beboere. De har nemlig fået mulighed for at udvide deres bosted for voksne udviklingshæmmede ved hjælp af et særligt lån med EU-garanti, som Merkur kan tilbyde sociale virksomheder, skoler og institutioner.    

Læs mere

Vil du vide mere om lån med EU-garanti?

Så tal med din rådgiver i Merkur. Er du ikke kunde i forvejen, så giv os endelig et kald eller send os en mail. Vi tager gerne en uforpligtende snak om, hvad vi kan tilbyde din virksomhed.

To forskellige ordninger

Merkur Andelskasse kan som det eneste pengeinstitut i Danmark tilbyde to forskellige finansieringsløsninger med EU-garanti.

LÅN TIL SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER, samt small mid-cap

Garantiordningen InvestEU Bæredygtighed er finansieret af Den Europæiske Union under garantiprogrammet InvestEU. Ideen med ordningen er at fremme bæredygtighed ved at give virksomhederne adgang til finansiering på fordelagtige vilkår:

  • Virksomheden har maksimum 500 medarbejdere
  • Virksomheden skal enten selv arbejde indenfor bæredygtighed, eller den skal foretage en bæredygtig investering (f.eks. i et solcelleanlæg eller en energirenovering)
  • Finansieringen kan være i form af et lån, en kredit eller en leasingaftale.
  • Garanti ydes uanset virksomhedens ejerform (selskab, personligt ejet, fond, selvejende institution etc.).
  • Lånet kan som udgangspunkt løbe over en periode på 1-15 år.
  • Merkur finansierer kun nye lån gennem garantiordningen. Det er altså ikke muligt at omlægge eksisterende lån.
  • Merkur foretager en almindelig kreditvurdering.
LÅN TIL VIRKSOMHEDER MED SOCIALT FORMÅL

Sociale formål kan være en skole, efterskole eller højskole. Det kan være en socialøkonomisk virksomhed, eller det kan være et kulturhus eller en idrætsklub. Det sociale formål er bredt defineret, så er du i tvivl, så kontakt os endelig, så kan vi hjælpe med at vurdere, om I lever op til kravet. Låneprogrammet får støtte fra Den Europæiske Union via den garantifacilitet, som er fastsat i henhold Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1296/2013 om et EU-program for beskæftigelse og social innovation (“EaSI”). Du kan læse mere om EaSI-garantiordningen hos EU-kommissionen eller Den Europæiske Investeringsfond. Derudover er der enkelte andre betingelser for lånet:

  • Lånet skal være på min. 500.000 kr. og kan maks. være på 3,7 mio. kr.
  • Lånet kan løbe over en periode på 0-20 år.
  • Merkur finansierer kun nye lån gennem garantiordningen. Det er altså ikke muligt at omlægge eksisterende lån.
  • Lånet kan kun indfries ved at betale de aftalte ydelser eller førtidsindfri hele lånet.
  • Merkur foretager en almindelig kreditvurdering.
GENNEMSIGTIGHED

I Merkur lægger vi vægt på gennemsigtighed, fordi vi ønsker, at alle skal kunne følge med i, hvad deres penge bliver brugt til, mens de er placeret på en konto hos os. Derfor offentliggør vi samtlige virksomheder og institutioner, som Merkur låner penge til her på siden. Får I bevilget et lån gennem Merkur, vil jeres virksomhed eller institution derfor også optræde på vores hjemmeside. Se hvilke virksomheder, Merkur finansierer her.

ANDELE

Merkur er et fællesskab, hvor vi sammen bidrager til at skabe en bedre verden med penge som redskab. Vores kunder skal derfor som udgangspunkt være medejere – dvs. andelshavere. Læs mere om det at være andelshaver og hvilke krav, vi stiller her. 

EIF#BelieveInSmall EU

Downloads