Fællesskaber
Da Brenderups borgere lavede deres egen solcellepark
I den vestfynske by Brenderup har borgerne etableret deres eget solcelleanlæg. Projektet er drevet af ønsket om at gøre noget for klimaet i fællesskab, selv have ejerskab og sikre byens fremtid.
Af Helene Chéret
”For nylig sagde en af mine bekendte fra byen til mig, at det var ærgerligt, at solcellerne lå så langt væk. Det var bedre, hvis de lå tæt på, så man kunne vise frem, hvad vi har sat i værk her i Brenderup,” siger Hans Christian Jørgensen, som er en del af den gruppe af indbyggere, der har etableret et fællesejet solcelleanlæg seks kilometer uden for den vestfynske by Brenderup. ”Det siger en hel del om, hvad det handler om for os: stolthed over at skabe noget sammen.”
Bæredygtighed på programmet
Ideen til solcelleanlægget opstod på et borgermøde i idrætshallen i marts 2018. Hans Christian Jørgensen, der er med i lokaludvalget og selv kalder sig en af byens sædvanlige tordenskjoldsoldater, der altid engagerer sig og ikke kan stå stille, var med til at arrangere det.
De havde valgt bæredygtighed som tema for aftenen, og den lokale fisker havde sørget for ”laksemadder og håndbajere,” hvilket muligvis var en af årsagerne til, at der dukkede 250 mennesker op ud af 1700 indbyggere, siger Hans Christian Jørgensen, der selv har boet i byen siden 2007 med sin kone og to børn.
”Alle ved, jeg tog den gule seddel”
”Vi anede jo i virkeligheden ikke, hvad bæredygtighed var. Det var et ord, vi alle skulle til at lære at stave til. Men vi ville gerne samle folk om emnet og syntes, det kunne være fedt, hvis der skete noget. Så vi inviterede en fra Middelfart Kommune til at holde et oplæg om bæredygtighed. Derefter kunne alle ellers komme med ideer, som blev skrevet ned på gule sedler på væggen. Og på en af dem stod der solcellepark.”
Der var noget ved den idé, som Hans Christian Jørgensen og nogle af de andre borgere fandt interessant. Så de tog sedlen, og fra da af fangede bordet. Sådan tænker han om det i dag.
”Til det møde havde cirka 250 mennesker siddet og klappet ad hinanden og sagt, at vi vil noget med den grønne omstilling. Alle går hjem og snakker med en eller to. Og så har vi pludselig halvdelen af byens opbakning. Når jeg så tager i brugsen, byens lokale vandhul, spørger folk, hvordan det går med de solceller. Så står man der. Alle ved, jeg tog den seddel, og det forpligter. Og så sidder man i saksen − på den gode måde.”
Sol over Brenderup
Hans Christian Jørgensen og et par andre gik i gang med det tekniske og praktiske. De kaldte projektet Sol over Brenderup og modtog efter en ansøgningsrunde en bevilling af Energistyrelsen, der lød på ti øre per kilowatt produceret i tyve år.
Til det næste borgermøde i november 2018 kunne folkene bag projektet fortælle den gode nyhed om tilskuddet:
”De cirka 140 mennesker, der var mødt op, gav os fuld opbakning. Vi havde regnet os frem til, at vi kunne lave grøn strøm svarende til en tredjedel af byens strømforbrug. Det er det, der drev os. Det havde intet at gøre med, at man ville få billigere energipriser, for det var ikke muligt dengang. Så sætningen, hvad kan jeg tjene på det her, hørte jeg ikke på noget tidspunkt. Det handlede om, hvad vi kunne gøre som lokalsamfund for at deltage i den grønne omstilling,” siger han.
Anlægget blev bygget, og den 23. december samme år satte de strøm på anlægget.
”Der er jo ikke noget federe, end når et lokalsamfund får en vild ide, der lykkes. Man bliver lidt uovervindelig, og der er pludselig ikke grænser for, hvad man ellers kan,” siger han.
Holder byen i gang
Ifølge Hans Christian Jørgensen er fællesskab og projekter som Sol over Brenderup afgørende for byen og i sidste ende for byens fremtid.
”Fællesskaber er med til at holde vores landsby i gang. Vi har et lægehus, to indkøbsmuligheder, to skoler, to børnehaver og et hav af elektrikere og mekanikere. Alt dette betyder, at du kan sælge dit hus, og så kan nye folk også flytte hertil. Hvis fællesskabet ikke bakker op, så vi både kan have skoler og indkøbsmuligheder, så har vi savet grenen over og er på vej ned i hullet. Folk forstår efterhånden, hvad fællesskab betyder.”
Det virker som om, at den vished og bekymring for byens overlevelse i fremtiden, var medvirkende til, at solcelleanlægget i Brenderup i dag er folkeejet.
Foto: Helene Chéret
Mange af de solcelleanlæg og vindmølleparker, der planlægges i dag, ejes og anlægges af energiudviklere i samarbejde med en landmand og en kommune. Og projektet i Brenderup kunne også have taget en anden drejning undervejs i forløbet og set anderledes ud i dag. For da folkene i Brenderup havde fået besked om bevillingen fra Energistyrelsen, begyndte telefonen at ringe hos Hans Christian Jørgensen.
”De store energiudviklere holder øje med, hvem der får tilskud. Inden for en uge havde jeg tre til fire opringninger fra virksomheder, der ønskede tillykke og sagde; den fikser vi lige for jer. Vi holdt møde med dem, og det viste sig, at de ville overtage projektet, betale de udgifter, vi havde haft indtil da, og give os penge til nye gynger og sandkasser i byen,” siger han og fortsætter:
”Men så ryger den lokale idé jo. Vi sagde nej tak til dem alle sammen. Det her skulle være et folkeejet projekt, så vi kunne bevare tilhørsforholdet til det. På den måde adskiller det sig fra de andre større projekter. Vores kom nedefra.”
Brenderups næste udfordring
Den næste store udfordring i Brenderup er varmen – den i radiatorerne. De fleste i byen har gas til at opvarme deres hus eller som Hans Christian Jørgensen et pillefyr. Beskeden fra det lokale fjernvarmeselskab er, at de først i 2026/27 kan komme ud til Brenderup og forespørge om, hvor mange der vil have fjernvarme, og etableringen af fjernvarme kan kun ske, hvis 80 procent i byen siger ja.
”Så nu arbejder vi på at lave et termonet herude – det vil sige igen gøre det selv. Så det går vi og rumler med og har opbakning til. Det handler igen om, hvordan vi holder byen toptrimmet til det samfund, vi lever i, så vi ikke ender som en ørkenby."
Ja tak til grøn energi i baghaven
Artiklen er oprindeligt bragt i en længere version af Rådet for Grøn Omstilling i 2023. Med projektet og artikelserien ’Yes in my backyard’ sætter organisationen fokus på mennesker, der tager fælles initiativ til grønne energiprojekter i deres lokalområde. Helene Chéret er journalist og projektleder.
Merkur hjælper nye energifællesskaber
Merkur har altid finansieret fællesskaber og grøn energi, men i 2024 har vi valgt at sætte særlig fokus på energifællesskaber, fordi vi mener, det er vigtigt at støtte lokale, uafhængige initiativer for ny vedvarende energi. Det er både godt for klimaet, samtidig med at energifællesskaberne er til gavn for lokalmiljøet og sikrer medbestemmelse for borgerne.
I Merkur står vi derfor klar til at tilbyde rådgivning, sparring og attraktiv finansiering af nye energifællesskaber. Vores rådgivere har mange års erfaring med at finansiere både fællesskaber og energiløsninger, og desuden har de opbygget et stort netværk af relevante videns- og samarbejdspartnere.
Vil du høre mere, er du velkommen til at kontakte erhvervskundechef Jens Kjærsgård på mail: jkj@merkur.dk eller telefon: 6265 6737.
Læs mere om energifællesskaber her.
Artiklen har været bragt i Pengevirke 2024.