Slut med ’riv ned og byg nyt’? Sådan passer vi bedre på de boliger, vi har

Mange drømmer om at bygge deres eget hus. Sætte sit eget præg, skabe det helt rigtige drømmehjem, der matcher nutidens behov og lever op til moderne standarder. Det skal være nyt, flot og vedligeholdelsesvenligt. 

Men der er en udfordring med den populære boligtrend: Det koster store mængder af ressourcer at rive ned og bygge nyt, og det er ikke godt for klimaet. Derfor er der den seneste tid også opstået forskellige modbevægelser, såsom Byggestopbevægelsen, der udfordrer status quo og taler for mindre nybyg og mere renovering af den eksisterende bygningsmasse. 

Byggeriet står for en tredjedel af den samlede CO2-udledning i Danmark. Hvert eneste år river vi i gennemsnit 1.100 enfamilieshuse ned, hvorefter der bliver bygget et nyt og ofte større hus på grunden. Men undersøgelser fra bl.a. BUILD og Realdania viser, at det i langt de fleste tilfælde er miljømæssigt bedre at renovere frem for at rive ned og bygge nyt.

Vi står altså her med en vigtig nøgle til at nedbringe en del af byggeriets høje klimaaftryk: Vi kan blive langt bedre til at passe på og renovere de bygninger, vi allerede har.

Bevar frem for at bygge nyt

For at se nærmere på, hvordan vi genfinder kærligheden til de gamle huse, er vi taget med arkitektfirmaet m4 Arkitekter på arbejde. 

Hos m4 Arkitekter har de nemlig fokus på at renovere og ’revitalisere’ gamle huse. Omkring 95 procent af deres byggeprojekter består af renovering og transformation af eksisterende boliger.

De bruger deres arkitektfaglighed til at hjælpe boligejere med at se mulighederne i at opdatere og tilpasse deres ældre huse til nutidens behov, fortæller Bo Hedmann Hvidsten, der er administrerende direktør. 

”Der er mange familier, der køber et brugt hus for at rive det ned og bygge nyt. Mange af dem er indstillet på, at det er bare det, de skal. Vores opgave er at få boligejerne til at se muligheder og sige: Jamen en ældre bygning har faktisk rigtig meget værdi i sig selv. Der er noget sjæl og charme. Kan det genopfriskes, og kan det revitaliseres, så det kan stå der de næste 100 år?”

Et eksempel på et hus, som mange nok ville have revet ned uden at blinke er dette såkaldte statslånshus fra 1940. 

Huset var oprindeligt på 94 m2 og blev bygget i en tid, hvor der ikke var så mange penge til at sikre en høj kvalitet i materialerne. Men med nogle enkle greb er det blevet moderniseret, og der er kommet ekstra plads med optimering af planløsningen og en ny overetage. 

Bo Hedmann Hvidsten fortæller, at der er en stor klimagevinst ved at bevare så mange bygningsdele som muligt, når man renoverer – primært bygningsdele som f.eks. tag, facade, fundament, vinduer og døre. I huset her er det lykkedes at bevare vinduer, døre, fundament og bærende konstruktioner, selvom huset har fået et helt nyt udtryk. 

Find perlen i din bygning

Thomas Hjort, der er arkitekt hos m4 Arkitekter, forklarer, at det handler om at ”finde perlen” i den bygning, man har med at gøre. Men det er ikke altid, at boligejerne har blik for den særlige arkitektur og de tidstypiske detaljer, der præger et hus fra en bestemt periode. 

Her spiller arkitekterne en vigtig rolle, fordi de kan hjælpe os andre med at få øjnene op for det, der giver huset sjæl og charme, fortæller han: 

Kan renovering betale sig?

Men for nogen kan der være udfordringer ved at vælge de sunde, langtidsholdbare løsninger i et renoveringsprojekt. Og en af de vigtige er økonomi. 

Der er stor forskel på mulighederne for et renoveringsprojekt i et hus, der ligger i et ressourcestærkt område, hvor det er vurderet til en høj kvadratmeterpris, og så et hus langt fra storbyen, hvor vurderingerne er lavere, fortæller Thomas Hjort. Så nogle boligejere har bedre forudsætninger end andre for at gennemføre den optimale renovering. 

Så hvordan får man pengene til at række? Det kan der selvfølgelig være mange forskellige svar på, men m4 Arkitekter har et par gode råd. 

For det første: Løbende vedligeholdelse er afgørende både for boligejerens økonomi og husets holdbarhed på sigt. Mange boligejere sætter penge af til vedligeholdelse, men får ikke lavet den løbende renovering af huset. Og så venter der altså en større regning, forklarer Bo Hedmann Hvidsten: 

Vedligeholdelse er første skridt til at begrænse skader og dermed reducere behovet for renovering og istandsættelse, som ellers bliver nødvendig på grund af den almindelige slitage, der opstår over tid ved normal brug. 

Hvis du alligevel står overfor et større renoveringsprojekt, så gælder det om at sikre et grundigt forarbejde. Bo Hedmann Hvidsten har erfaret, at det er de tidlige faser af byggeprocessen, der er de vigtigste – både for resultatet og økonomien. 

Her bliver boligejerens drømme og behov afklaret, der bliver lavet skitseforslag, økonomien bliver estimeret og mulighederne for genbrug, energioptimering og andre ressourcebesparende tiltag bliver tænkt ind i projektet.  

”Det er her grundlaget bliver lagt, og man sikrer, at der ikke sker fejl senere,” fortæller Bo Hedmann Hvidsten. 

Flere m2 er ikke altid nødvendigt

Danskernes boliger bliver større og større. Siden 1960 er et gennemsnitligt, dansk parcelhus næsten fordoblet i størrelse og er i dag over 200 kvadratmeter i gennemsnit. De store boliger er ikke gratis på klimakontoen – en problematik vi tidligere har beskrevet i artiklen her.

For mange boligejere står ’flere kvadratmeter’ da også højt på ønskelisten, når de kommer til m4 Arkitekter med et renoveringsprojekt. Men det er ikke altid, at løsningen behøver være en tilbygning, og der kan ofte være penge at spare, hvis man tænker lidt ud af boksen.

”Man behøver ikke altid bygge ud. Vi har god erfaring med at lave nye planløsninger og opbevaringsløsninger, som faktisk giver flere kvadratmeter og mere plads i det samme hus,” fortæller Thomas Hjort, og fortsætter: ”Herefter er det så op til ejendomsmægler og kreditforening at værdisætte optimering af m2 frem for at bygge nyt eller til.”

”Du kan spare både penge og CO2 ved at bygge om i stedet for at bygge til,” supplerer Bo Hedmann Hvidsten, ”og så kan du bruge pengene på at revitalisere et rigtig flot, klassisk hus og sætte det i stand, så det kan holde mange år ud i fremtiden.”

Når boligejere i stor stil river ned og bygger nyt, så er den primære motivation meget ofte ”at præge boligen efter egne ønsker”, og at ændre på ”anvendelsesmuligheder, fleksibilitet, størrelse og rumorganisering”, viser en undersøgelse fra BUILD på Aalborg Universitet.

Men du behøver altså ikke bygge et splinternyt hus for at sætte dit eget præg eller lave om på rumfordelingen, lyder det fra m4 Arkitekter. I huset her, har m4 Arkitekter hjulpet ejerne med både at udnytte husets beliggenhed bedre og skabe mere plads og lys. 

Tagterrassen er blevet ændret, så den nu ligger i læ for vinden, og nogle af dens kvadratmeter er i stedet blevet brugt til at lave et ekstra rum i boligen. I stuen har familien fået lys og luft med loft til kip og 360 graders udsigt ud over den omkringliggende natur. 

Læs mere om casen her.

Tænk energirenovering ind i dit projekt

Renovering og energirenovering hænger uløseligt sammen, hvis du spørger m4 Arkitekter. For når du først er i gang med at renovere dit hus, så er det vigtigt at sikre sig, at huset også bliver optimeret energimæssigt. 

I huset her ønskede ejerne både at energioptimere og give deres 70'er-rækkehus et arkitektonisk løft. Derfor skiftede de fra naturgas til en luft-til-vand varmepumpe, som både gav økonomiske fordele på kort sigt, men også en markant forbedring af deres daglige komfort og indendørs temperatur. 

Derudover blev huset renoveret bl.a. med en glasfacade mod haven, højisolerede vinduer, efterisolerede vægge og døre med udluftningsventiler. Allerede i den første etape af renoveringen fik ejerne reduceret deres energiforbrug med 85 procent, fik mere dagslys og forbedrede deres indeklima. 

I renoveringsetape to, fik familien efterisoleret taget, sat solceller op og batteri til at lagre strøm.

Læs om casen her, eller se mere om energirenovering.