Grøn friskole: Børnene skal forme fremtiden

Den Grønne Friskole ligger hverken i skoven eller på landet, men lige midt på Amager i et nedlagt industrikvarter. Alligevel er naturen et vigtigt, omdrejningspunkt for skolen, der har fokus på bæredygtighed og grøn omstilling. Det er vigtigt, at børnene får et nært forhold til naturen, for på den måde vil de også blive bedre rustet til at passe på den, fortæller skoleleder Dorthe Junge, da Pengevirke kommer på besøg en tirsdag formiddag.

Læring fra virkelighedens verden

Børnenes hverdag på Den Grønne Friskole er bygget op omkring projektarbejde, som understøtter skolens grønne fokus, og i stedet for et almindeligt skema med dansk, matematik og fysik har de et årshjul inddelt i projekter.

Dorthe Junge hiver en plakat frem med en stor cirkel inddelt i felter. Her kan man se, at året er begyndt med et naturvidenskabeligt projekt, hvor børnene høstede grøntsager fra skolehaven og lærte om køkkenkemi som fermentering og syltning.

Senere har de bl.a. haft et innovationsprojekt, hvor eleverne var med til at designe en ny grøn skolegård og et projekt om den tyske naturvidenskabsmand Alexander Von Humboldt, der grundlagde geografien. Humboldt-projektet endte med, at de små børn lavede opgaver om dyrenes liv til en gruppe elever fra en anden skole, mens de ældste lavede poster til et løb ved naturvidenskabsfestivalen Bloom.

Der skal være ”autentiske modtagere”, forklarer Dorthe Junge, for ellers bliver det ofte bare noget, man afleverer til en lærer, som ikke skal bruge det til noget. Foruden den faglige læring i det enkelte projekt, er det nemlig afgørende, at børnene lærer, at de selv kan undersøge problemer, finde løsninger og føre dem ud i livet.

”Vi skal lave noget for nogen, og noget der skal bruges i virkeligheden. Det handler om at gøre børnene handlingsduelige, og at give dem mod og kompetencer til at forme fremtiden,” lyder det fra skolelederen.

Den énøjede rødkælk

”I virkeligheden er vi meget lidt på det med, at jorden går under lige om lidt, fordi det kan børnene ikke magte,” fortæller Dorthe Junge.

”I forvejen er der mange børn, der har angst og utryghed, så det er vigtigt ikke at indpode dem med skrækscenarier. De ældste kan vi godt tale med om nogle realiteter omkring klimaforandringerne, men hos de små, der er vi nødt til at give dem en tro på, at de kan handle sig ud af det, de støder på. Og så give dem en kærlighed til naturen.”

Naturen har været et vigtigt omdrejningspunkt på skolen helt fra starten. En af initiativtagerne til Den Grønne Friskole er dokumentarfilminstruktøren Phie Ambo, som fik idéen til at starte en skole under optagelserne til hendes film Så Meget Godt i Vente, hvor hun har fulgt den biodynamiske landmand Niels Stockholm i to et halvt år.

Her blev hun inspireret af landmandens nysgerrige betragtning af naturen som et sammenhængende kredsløb, som vi mennesker kan hægte os på i stedet for at lave det om, som hun udtrykker det.

Så foruden det handlingsorienterede projektarbejde er nærhed til naturen et afgørende element i skolens arbejde med grøn omstilling. Børnene skal have jord under neglene og lære naturen at kende, så de oplever en forbundethed og afhængighed. Og det er ikke en selvfølge for børn i byen at få kendskab til planter og dyr, jord under neglene eller viden om, hvor vores fødevarer kommer fra.

Men det får de på Den Grønne Friskole. De tager for eksempel på ture til Hareskoven eller Amager Strand, dyrker grøntsager i skolehaven og følger naturens gang på årstidsture, hvor de tager det samme sted hen fire gange om året, for at følge årstidernes gang.

De kan også finde på at tage ud i naturen for at skrive digte eller lave matematik. Og i skolegården bor der en enøjet rødkælk, hvis liv og færden skolens mindste børn følger tæt. Så der kan være mange måder at inddrage naturen på, selvom man bor i byen, fortæller Dorthe Junge.

Grøn i et forbrugersamfund

Et nyere tema, der er kommet op på skolen, er forbrug. For hvordan skaber man en bevidsthed om ikke at være storforbruger i et samfund, hvor mange har råd til og er vant til hele tiden at købe nyt og smide væk?

”Vi prøver selv at være modeller i måden, vi bygger skolen og arbejder på. Vi køber næsten aldrig nye møbler, enten køber vi genbrug eller bygger selv,” forklarer Dorthe Junge og peger på nogle borde af træplader, der er sat fast på væggen, som en gruppe forældre har bygget ugen forinden.

I det hele taget er de gamle fabriksbygninger, som skolen har indrettet sig i, fyldt med hjemmelavede ting, som børn og forældre har været med til at bygge. I træværkstedet bliver børnene undervist i håndværk hele vejen gennem deres skoletid. De små lærer at sy, og der er i det hele taget fokus på håndens arbejde, fordi det skaber bedre forudsætninger for at genanvende frem for altid at købe nyt.

Men det er ikke altid nemt, indrømmer skolelederen, for vi lever i et forbrugersamfund. Som alle andre steder er der også børn, der kommer i skole i sko, der er så dyre, at de næsten ikke tør have dem på.

”Sådan er vores samfund jo, så det er svært at lave om,” siger Dorthe Junge, og det leder hende videre til et af skolens dilemmaer, for hvor meget skal man presse på for at indpode værdier om at passe på naturen og leve bæredygtigt? Kan det ende med, at skolens børn i sidste ende gør oprør mod den bæredygtige livsstil, de er vokset op med? Det er noget skolen er opmærksom på, og derfor har de ingen regler om, at man skal leve på en bestemt måde, men de prøver selv at gå forrest og være rollemodel.

For eksempel serverer de kun vegetarisk mad, men det betyder ikke, at man skal være vegetar eller ikke må tage en kødret med til en sommerfest. Det handler om at finde en balance, hvor man skaber en bevidsthed, der er bygget på faglighed, sådan at man kan argumentere for sine valg, og ikke bare ”har lært ti tomme floskler, og så går hjem og gør noget helt andet”, forklarer Dorthe Junge.

Fremtidens grønne aktivister

Hvis det lykkes at finde den rette balance ved at udbrede skolens værdier uden at stoppe dem ned i halsen på elever og forældre, så kan det meget vel betyde, at børnene fra Den Grønne Friskole vil blive nogle mere bæredygtige samfundsborgere end den gennemsnitlige dansker, mener Dorthe Junge.

Hun er i hvert fald ikke i tvivl om, at de børn, der kommer ud fra Den Grønne Friskole vil have en større bevidsthed om klima og miljø, vil træffe nogle andre livsvalg og være mere aktive i forhold til den grønne omstilling. Men der vil også altid være nogen, der går en anden vej.

”Hvis vores børn skal lære at være handlekraftige og selvstændigt kritisk tænkende, så må vi også acceptere, hvis de ikke tænker helt i den retning, som vi måske synes, de skal. Det er en balance.”

♥ Den Grønne Friskole er kunde hos Merkur.