10-06-2025

Generalforsamling i Triodos Microfinance Fund 2025

Triodos Investment Management, som forvalter nogle af de investeringsfonde, som Merkur tilbyder, afholder generalforsamling for investeringsafdelingen SICAV II - bedre kendt som Triodos Microfinance Fund, den 25. juni 2025.

Årets generalforsamling i SICAV II

SICAV II afholder generalforsamling den 25. juni 2025 kl. 14.00. SICAV II er en overordnet betegnelse for Triodos Microfinance Fund. 

Hvis du har investeret i Triodos Microfinance, så har du mulighed for at stemme ved at sende en fuldmagt (proxy) via Merkur - det kan du læse mere om nedenfor. Nederst på siden finder du desuden alle de relevante dokumenter. Vi gør opmærksom på, at dokumenterne er på engelsk.

Stem fra distancen

Vil du benytte dig af fuldmagten til ovennævnte generalforsamling, skal blanketten, som du finder nederst på denne side, udfyldes og dernæst sendes til Merkur ved at benytte vores formular til sikker fremsendelse af dokumenter. I feltet ”Hvem har bedt dig indsende dokumenterne?” skal du blot skrive FondsGå til formular.

Fuldmagten skal være Merkur i hænde senest den 19. juni 2025 kl. 14.00. Merkur vil derefter videreformidle alle stemmer til Triodos Investment Management. 

Det er ikke muligt at deltage fysisk på selve generalforsamlingen.