Investering
Sådan slipper vi af med ’Earth Overshoot Day’
De fleste mennesker spiser og drikker ikke alle deres forsyninger på den første halvdel af en lang vandretur. De bruger heller ikke hele deres løn de første 17 dage af måneden. Alligevel er det præcis sådan, vi kollektivt bruger vores planets biologiske ressourcer. Resten af tiden lever vi så at sige over evne. Hvis vi vil passe på vores jord, bliver vi nødt til at ændre adfærd.
Den 1. august markerede den dag på kalenderåret, hvor vi som jordens befolkning har forbrugt den mængde ressourcer, planeten kan gendanne i løbet af et år. Det er den dag, man på engelsk kalder ’Earth Overshoot Day’.
Faktisk har hvert land også sin egen ’Overshoot Day’. Danmarks faldt allerede den 16. marts, hvilket altså betegner den dag, vi ville have opbrugt jordens ressourcer, hvis hele verden levede, som vi gør i Danmark.
I ugerne efter den 16. marts passerede mange andre europæiske lande også deres forbrugsgrænse. I Europa er forbruget så højt, at vi i gennemsnit ville bruge lidt over tre jordkloder hvert år, hvis alle forbrugte som os.
Fordi vi bruger mere, end jorden kan levere, nedbryder vi vores planets økosystemer og bringer dermed fremtidige generationer i fare.
Jo senere, jo bedre
Det er lidt misvisende at evaluere ”Earth Overshoot Day” på globalt plan. Der er stor ulighed i brugen af ressourcer og energi pr. person, både inden for og imellem lande.
Jo mere bæredygtigt og afbalanceret et lands ressourceforbrug er, jo senere på året er deres overskridelsesdato.
Nogle lande, som Qatar og Luxembourg, rammer deres overskridelsesdag allerede i februar, mens lande som Jamaica, Ecuador og Indonesien bevarer deres biologiske ressourcebudget næsten helt frem til december.
Hvis et land opbruger sit årlige budget af biologiske ressourcer inden for et år, har landet så at sigeskudt over mål. Dets forbrug kræver flere biologiske ressourcer, end der bæredygtigt er til rådighed.
Systemet skal ændres
For at sikre et sundt økosystem, som alle mennesker er en del af, bliver vi nødt til at rykke ’Overshoot Day’ tilbage til december og ind i det nye år, så overforbruget forsvinder. Det vil kræve, at vi bruger mindre ressourcer, jord og energi.
Vi må grundlæggende gentænke vores økonomi, hvis vi vil opnå et bæredygtigt ressourceforbrug. Det kræver mere end at skifte til en el-bil, spise økologiske burgere og trykke på den CO2-neutrale knap, når man flyver på ferie, hvis man vil leve et bæredygtigt liv. Det viser det økologiske fodaftryk tydeligt.
Hvis vi virkelig ønsker at omstille samfundet, skal vi finde måder, hvorpå vi kan kræve meget mindre af planetens naturressourcer. Udfordringen er at opnå bæredygtig velfærd for hele verdens befolkning med et ressourceforbrug, der er meget lavere i de lande, hvor bruttonationalproduktet pr. indbygger i dag er højest.
Langt de fleste mennesker i de vestlige lande forbruger ressourcer på en måde, der ikke er bæredygtig. Hvis du er nysgerrig, kan du beregne dit eget fodaftryk her: Ecological Footprint Calculator. Så vil du opdage, at livsstilsvalg kan gøre en stor forskel for dit miljømæssige fodaftryk.
En reduktion af det økologiske fodaftryk er dog ikke kun et spørgsmål om individuel handling. Også regeringens og virksomhedernes ressourceforbrug har indflydelse på Overskudsdagen. Derfor er der brug for en systemændring.
Merkur og vores kunder arbejder for at flytte datoen
I Merkur bruger vi vores forretning som katalysator for bæredygtige forandringer. Vi ser en bæredygtig verden i et bredt perspektiv, hvor vi værner om livet på jorden. Det forudsætter en klode i balance, hvor forbruget af ressourcer sker med omtanke og respekt for hele økosystemet.
Når vi i Merkur låner penge til bæredygtige og socialt ansvarlige virksomheder og institutioner, har vi omfattende udvælgelseskriterier og minimumskrav. Det er ikke altid nemt at arbejde med, og vejen er fyldt med dilemmaer. Men vi gør os umage for, at vores aktiviteter ikke blot undgår at gøre skade, men også fører til positive forandringer for mennesker, klima, miljø og biodiversitet. Vi vil nemlig gerne finansiere omstillingen.
Samtidig tilbyder vi i Merkur udelukkende investeringsprodukter, der lever op til EU’s højeste bæredygtighedskategori. Det er desuden et krav, at alle vores investeringsfonde har været igennem både en positiv og en negativ screening. Det er det, der kaldes impact investering.
Vil du sikre dig, at dine penge bliver investeret i virksomheder, der ikke skader vores planet? Så kan du udforske Merkurs investeringsunivers her.
Vil du vide mere?
Tøv ikke med at ringe eller skrive til os, hvis du vil vide mere om dine muligheder for at investere samtidig med, at du skubber verden i en positiv retning.