Mikrofinansiering giver impact og stabilitet i en usikker tid

I Myanmar kan små erhvervsdrivende genopbygge deres forretning efter en naturkatastrofe. I Pakistan får en kvinde råd til et køleskab, der gør at hun nu tjener mere end sin mand. Og i Østafrika bliver små butikker lyst op af skæret fra en ny pære, som får strøm fra solpaneler på taget.

Alt sammen pga. små lån og basale bankydelser, som bliver udbudt lokalt. Hvert enkelt ”lille” eksempel er en del af en større helhed, hvor man finder lokale løsninger på basale, men afgørende udfordringer.

I en verden præget af uro, krig og geopolitik, er det nemt at miste blikket for de positive ting, der trods alt også sker i verden. Små og store fremskridt, der ofte ikke får spalteplads, fordi nyhedsfladen er fyldt op af de helt store dagsordener og mere dramatiske historier.

Men der er heldigvis også steder, hvor udviklingen går fremad, og hvor flere mennesker får bedre muligheder for at leve et godt og værdigt liv. Helt uafhængigt at de ting, der i øvrigt sker i verden lige nu.

Det fortæller Tim Crijns, der er fund manager i Triodos Microfinance Fund, da han besøger Merkur for at fortælle om sit arbejde med fonden.

Noget af det han bruger tid på som fund manager er bl.a. at rejse rundt og besøge de mikrofinansinstitutter mv., som fonden investerer i – primært i udviklingslande, hvor mange almindelige mennesker og små iværksættere ikke har adgang til basale ydelser såsom en bankkonto eller et lån.

Forbedrer indkomst og livskvalitet

”90% af de mennesker, der modtager mikrolån mv. siger, at det forbedrer deres livskvalitet,” forklarer Tim Crijns og henviser til en stor amerikansk undersøgelse.

Han har også selv set masser af eksempler på, hvordan små lån og andre basale services kan gøre en kæmpe forskel.

”Mikrofinansiering hjælper mange mennesker til at trives, og til at starte iværksætteraktiviteter. Forestil dig en skrædder i Indien, hvis symaskine er gået i stykker, eller som har brug for en bedre symaskine, men ikke har økonomien til det og ikke har et lån fra en formel bank. Det er her, mikrofinansiering kommer ind i billedet.”

Skrædderen får et mindre lån til en symaskine, og kan nu fortsætte sit arbejde – eller måske endda forbedre det, hvis den nye symaskine er bedre end den gamle.

Lånet bliver betalt tilbage over en fastsat tidshorisont og med en fair rente. Der er altså ikke tale om filantropi eller donationer, men et ligeværdigt forhold, hvor mikrofinansinstituttet vurderer iværksætterens forretningsplan og mulighed for at betale lånet tilbage.

I langt de fleste tilfælde lykkes det, fortæller Tim Crijns.

”Jeg får tit spørgsmålet, om det ikke er risikabelt at give lån til mennesker med lav indkomst? Men det er ikke sådan, at alle bare kan få et lån. Mikrofinansinstituttet vurderer den enkelte ansøger grundigt, og de fleste gør deres allerbedste for at betale tilbage. Bl.a. fordi de ikke vil miste muligheden for kunne låne igen i fremtiden.”

Faktisk er tilbagebetalingsraten for mikrofinans på et globalt plan helt oppe på 95%, og for Tim Crijns viser det både, at mikrofinansinstitutterne har en god udvælgelsesproces, men også at låntagerne virkelig gerne vil betale tilbage.

Kvinder får flere muligheder

I mange udviklingslande er det svært for små entreprenører at få et lån i banken. Der er begrænset kapital, og derfor prioriterer bankerne ofte at låne ud til de store virksomheder, fortæller Tim Crijns.

Særligt kvinder er ofte ekskluderet fra det finansielle system pga. kulturelle biases, der gør, at det primært er mændene, der har adgang til bankerne. En anden udsat gruppe er den del af befolkningen, der lever på landet, da de ofte har dårligere adgang til finansielle tjenester. Derfor er det hovedsageligt kvinder og folk på landet, som mikrofinansinstitutterne hjælper til at stabilisere og forbedre deres indtægt.

Tim Crijns fortæller om en kvinde fra en landsby i Pakistan:

”Vi mødte en kvinde med en lille butik, som havde fået et lån til et køleskab. Hun fortalte mig, at hun før kun kunne sælge små produkter med en lav fortjeneste, men nu kunne hun sælge hjemmelavet juice, og det øgede hendes indtjening. Hvad der var endnu bedre i dette tilfælde var, at hendes mand, som arbejdede på en fabrik, sagde:

’Jeg er opdraget med den idé, at kvinder bare skal blive hjemme og ikke tjene penge. Men det her fik mig til at ændre mening, fordi min kone nu har en bedre indkomst end mig.’

Og det accepterede han. Så jeg tror, at effekten af mikrofinans i høj grad er på et personligt, individuelt og lokalt plan. Der er også afledte effekter, f.eks. ved at familier med en stabil indkomst i langt højere grad har en tendens til at sende deres børn i skole.”

Er mikrofinans også en klimaløsning?

I de senere år har mikrofinansiering også vist sig at være en vigtig brik i både forebyggelse af klimaforandringer og genopbygning efter klima- og naturkatastrofer.

”Det er oftest mennesker, der lever under mere barske forhold, som bliver ramt af klimakrisen. Efter sidste års tyfon i Myanmar, havde mange fx brug for mikrolån til at genopbygge deres forretning. Det kunne være en butik, der var oversvømmet - så du skal rydde op, udskifte dine computere osv. Efter sådan en katastrofe hjælper mikrofinansiering mange mennesker med at komme på fode igen.”

En nyere tendens inden for mikrofinansiering er lån kombineret med bæredygtige produkter og rådgivning. Det kan bidrage til at forebygge klimaforandringer ved at mindske brugen af fossil energi. I Østafrika kan man eksempelvis købe en pakke med solpaneler til sin butik eller sit hjem, batterier, USB-oplader, elpærer o.lign. Lånet til sådan en pakke får man i mikrofinansinstituttet, som samarbejder med udbyderen af solpanelerne.

Den slags specifikke lån er blevet mere udbredte. Det kan også være til isolering af huse i Mongoliet, hvor det kan blive ekstremt koldt, eller til soldrevne vandingssystemer, som hjælper landmænd med at få en bedre høst og bruge mindre vand.

”Det er en kombination af lån og rådgivning eller vidensdeling. Fx tager leverandøren af et vandingssystem ud i marken i landsbyerne og forklarer, hvordan produktet fungerer: at det bruger vandet mere effektivt, og at den elektricitet, de bruger, faktisk er gratis, fordi det er solenergi.”

Hør Tim Crijns fortælle mere om, hvordan mikrofinansiering hjælper klimaet i podcasten Money for Change.