Ny investeringsmulighed

Mere end 600 impact investeringer samlet i én

Fra den 1. december 2023 kan Merkur tilbyde en ny investeringsmulighed, hvor vi har gjort det nemt for dig at investere i positiv forandring. Fonden hedder Triodos Impact Strategy Funds og med denne ene fond, får du over 600 etisk screenede investeringer i én samlet pakke. Fonden er rent ud sagt skabt til at gøre en forskel, mens den genererer et afkast til dig.

Triodos Impact Strategy Fund er en såkaldt paraplyfond, der indeholder ni underliggende fonde. Du får via en enkelt investering således adgang til en bred vifte af bæredygtige investeringer.

"Denne nye investeringsmulighed er helt unik, fordi den virkelig gør det nemt for helt almindelige danskere at investere deres penge til fordel for mennesker, natur og miljø. Der findes simpelthen ikke et tilsvarende produkt på det danske marked," siger Helle Juul Lynge, direktør for investering og pension i Merkur Andelskasse og fortsætter:

"Jeg er meget begejstret for den nye fond, fordi vi med den kan tilbyde kunderne en solid risikospredning. Det er samtidig en fond, som skaber positive forandringer på så mange vigtige dagsordner på én og samme tid."  

Papraplyfonden består udelukkende af fonde fra Triodos Investment Management, som er en af de førende kapitalforvaltere i verden, når det gælder impact investering – altså investeringer med en målrettet strategi om at gøre noget godt for verden.

Tre af de ni fonde har ikke tidligere være tilgængelige for private investorer i Danmark: Triodos Food Transition Europe Fund, Triodos Emerging Markets Renewable Energy Fund og Hivos-Triodos Fund. Disse fonde fokuserer på at fremskynde overgangen til bæredygtig energi i vækstmarkeder samt bæredygtig mad og landbrug.

Fakta om Triodos Impact Strategy Funds

Det er en innovativ fund-of-funds-løsning for investorer, der ønsker at investere i en bred vifte af impact-temaer. Det vil sige temaer, som berører de udfordringer, verden står overfor. Alle investeringer sigter mod at skabe løsninger inden for en af temaerne såsom bekæmpelse af fattigdom, ulighed, klimaforandringer eller tab af biodiversitet.

Når du investerer i Triodos Impact Strategy Funds, investerer du i over 600 forskellige aktier og obligationer. Hver enkelt investering er nøje udvalgt til at skabe positiv forandring. Det er desuden den eneste tilgængelige fund-of-funds-løsning i Danmark, der udelukkende består af SFDR Artikel 9-fonde.

Bliv klogere på SFDR

Der er altid en risiko forbundet ved at investere, men fordi Triodos Impact Strategy Funds er spredt over ni underliggende fonde, får du en virkelig god risikospredning. Du kan desuden vælge mellem fire risikoklasser af Triodos Impact Strategy Funds: defensive, balanced, offensive og dynamic. Merkur tilbyder altid vores kunder rådgivning, inden de investerer, så vi sikrer, at risikoprofil og den konkrete investering passer sammen.

De ni fonde, der ligger i porteføljen, er: Triodos Global Equities Impact Fund, Triodos Pioneer Impact Fund, Triodos Future Generations Fund, Triodos Euro Bond Impact Fund, Triodos Energy Transition Europe, Triodos Microfinance Fund, Triodos Food Transition Europe Fund*, Triodos EM Renewable Energy Fund* og Hivos Triodos Fund*. På Triodos’ hjemmeside, kan du se alle de underliggende investeringer. *Forhandles ikke som særskilt fond i Danmark.

Se hvad Triodos investerer i

Du kan finde flere informationer om fonden her på Merkurs hjemmeside.

Triodos Impact Strategy Funds

Er du allerede kunde i Merkur, kan du kontakte din rådgiver som hjælper dig videre. Er du endnu ikke kunde, er du velkommen til at ringe til os på 7027 2706 eller udfylde formularen længere nede på siden, så kontakter vi dig.