Esg-scoren er kejserens nye, sorte klæder

AF Charlotte Skovgaard, Adm. direktør i Merkur

Investorer, der vil investere bæredygtigt, har altså bl.a. fået et olieselskab med i købet. Sikke en skam.

Verden brænder bogstavelig talt under vores fødder, så der er i ekstrem grad brug for, at vi sætter vores penge i det, der gør gavn – og trækker dem ud af det, der gør skade – som f.eks. den fossile industri.

Der er en forklaring på, hvorfor det går galt. Esg er fejlagtigt ophøjet til at være det quickfix, der enkelt og nemt gør det muligt for ansvarlige investorer og pensionsopsparere at sætte deres penge i en grøn og bæredygtig fremtid. En høj esg-score er blevet set som et tegn på bæredygtighed. Men desværre.

Ofte viser esg-scoren intet om, hvor bæredygtig en virksomheds produkter eller ageren er. Begrebet esg er derimod en vurdering af, hvor modstandsdygtig en virksomhed er ift. bæredygtighedsrisici – altså over for udefrakommende esg-faktorer som miljø, samfund og ansvarlig virksomhedsledelse.

Svært at måle

Esg er med andre ord en komponent, der kan indgå i vurderingen af en virksomheds eller en akties økonomiske værdi, som jo i høj grad er relevant for en investor. Men esg viser ikke, om en virksomhed bidrager til reel, positiv forandring, eller om den i sine produkter og måde at være i verden på er bæredygtig.

Virksomheder kan opnå en høj esg score ved at have en overbevisende plan for, hvad de skal gøre, hvis vind og vejr rammer dem. Men det at være god til at udarbejde politikker er selvsagt ikke det samme som at være bæredygtig i den virkelige verden. Det er derfor, et olieselskab kan få plads i nogle af verdens store “bæredygtige” indeks.

Vi ser alt for ofte, at esg er en grøn kappe, man kan iføre sig, selvom man er kulsort indeni og ikke aktivt skaber grøn og positiv forandring. Det er det, jeg mener, når jeg kalder esg for kejserens nye, sorte klæder. Bæredygtighed og social ansvarlighed handler om at gøre noget aktivt – at skabe impact i hele virksomhedens værdikæde.

Lige fra leverandører til virksomheden selv og ud i aftagerleddet skal der være målbart styr på CO2-udledninger, biodiversitet, rettigheder for de ansatte, antikorruption og andre faktorer. Det er bare pokkers svært at måle og kortlægge på troværdig vis – og hvem kan vi egentlig stole på er gode til det?

De nuværende esg-ratings er overladt til tredjepartsvirksomheder, der mod betaling beregner scoren.

Det er allerede grundigt dokumenteret, at systemet indeholder flere problemer, f.eks. at ratingbureauerne bruger forskellige skalaer og målemetoder – og derfor kommer til vidt forskellige og usammenlignelige resultater.

Lange udsigter

Personligt er jeg ret vild med det enkle og fine i EU-taksonomiens klassifikation af bæredygtighed. Den handler om, at virksomheder både skal bidrage væsentligt til at nå mindst ét af EU’s seks miljømål, samtidig med at de ikke må medføre væsentlig skade på miljømålene.

Virksomheder skal ikke bare være best-in-class, neutrale eller ikke gøre skade, men rent faktisk have en forretningsmodel og/eller et produkt, som bidrager positivt til modvirkning eller tilpasning til klimaforandringer, beskyttelse af vand- og havressourcer, omstilling til cirkulær økonomi, bekæmpelse af forurening eller beskyttelse af biodiversitet.

Jeg er tilhænger af den EU-regulering, som gradvist rulles ud i disse år, og som forhåbentlig vil bidrage til mere gennemsigtighed, men den er kompliceret og tager tid at implementere.

Mens vi venter på, at den slår igennem, risikerer vi greenwashing og det bekvemme argument om, at “vi er nødt til at vente med at gøre noget, indtil reguleringen er helt på plads” – altså ingen handling.

Kan vi gøre noget nu?

Så regulering er godt, men løser ikke alle problemer på kort og mellemlang sigt. Vi må ikke lade os forblænde af esg-scorer og tro, at de bæredygtige indeks er autosvaret på alle vores grønne og ansvarlige investeringsdrømme. Bæredygtige investorer må erkende, at der ikke er et quickfix endnu.

Vi må derfor gøre os umage og aktivt forholde os til, hvilke typer virksomheder og investeringsprodukter som vi selv vurderer er bæredygtige. Gør virksomheden gavn uden samtidig at gøre skade?

Som bæredygtig investor kan du vælge en rådgiver, du stoler på, til at sparre med om dine bæredygtige præferencer. Gør du det rigtige, er den gode nyhed, at investeringer er en af de mest effektive måder at understøtte positiv udvikling på – hvad enten det er en fossilfri verden, mere vedvarende energi, vores børns fremtid eller meget andet godt.

Penge er en fantastisk katalysator for udvikling og vækst, og den bæredygtige udvikling sker der, hvor pengene er.

Og hep så i øvrigt på kompetente og fremsynede danske virksomheder som Matter, Doland, Eden River m.fl., som rent faktisk arbejder på at understøtte en mere nuanceret definition af bæredygtighed, som er målbar, sammenlignelig og troværdig, og som forhåbentlig har skalerbare løsninger klar inden alt for længe.

Debatindlægget har været bragt i Børsen i februar 2024.