Investering
En investering i B Corp er en investering i en bedre verden
B Corp virksomheder arbejder for at være til nytte for den verden og det samfund, de er en del af. En B Corp-certificering er en samlet vurdering af en virksomheds bæredygtighed - fra A til Å – og kun de bedste slipper gennem nåleøjet. Igennem Merkurs samarbejdspartner Triodos kan du investere i flere B Corp certificerede virksomheder. Mød tre af dem her.
B Corp er en certificeringsordning for virksomheder, som er gode for mere end bare miljøet. De certificerede virksomheder er nemlig også gode for medarbejderne og samfundet, ligesom de har god selskabsledelse.
I 2020 blev Merkur som det første pengeinstitut i Danmark certificeret med B Corp. I 2024 er vi blevet recertificeret med en score, vi er meget stolte af. Læs mere om Merkurs certificering
Investerer du i Merkur Andele, investerer du altså i en virksomhed, der har forpligtet sig til at være bedst for verden. Men gennem Merkur har du også mulighed for at investere i andre B Corp certificerede virksomheder, og dermed sende dine penge i en bæredygtig retning. Vores samarbejdspartner Triodos – som også er B Corp certificeret – har nemlig flere B Corp certificerede virksomheder i deres investeringsportefølje. Du kan læse om tre af de B Corp certificerede investeringsmuligheder her:
CrowdFarming
CrowdFarming forbinder den bæredygtige landmand direkte til den bæredygtige forbruger. På virksomhedens online markedsplatform kan ansvarsbevidste forbrugere købe kasser med friskhøstede fødevarer eller endda ”adoptere” en plante. Adoptionskonceptet fungerer sådan, at køberne kan finansiere alt fra æbletræer til blåbærbuske og så til gengæld modtage høsten fra planten. På den måde kan forbrugerne bidrage aktivt til det bæredygtige landbrug. CrowdFarming er en del af Triodos Food Transition Fund, som du kan investere i via Triodos Impact Strategy Funds
Southern Bancorp
Southern Bancorp kæmper for at give en økonomisk genoplivning til en af de fattigste regioner i USA. Banken arbejder i det nordøstlige og sydlige Arkansas samt det vestlige Mississippi, hvor en stor del af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen og ikke har adgang til traditionelle bankydelser. Southern Bancorp er en af de få banker, der er aktive i den fattige region – i mange områder er banken faktisk den eneste tilgængelige. Virksomheden forsøger at hjælpe familier og lokalsamfund med at blive økonomisk stærkere, for eksempel ved at fremme iværksætteri for at skabe nye jobmuligheder. Southern Bancorp er ligesom Merkur og Triodos en del af det globale netværk Global Alliance for Banking on Values. Du kan investere i det B Corp certificerede pengeinstitut igennem Triodos Microfinance Fund.
Aarstiderne
Aarstiderne tilbyder deres kunder massevis af måltidskasser med alt fra lynhurtige livretter til veganske madretter. Virksomheden tænker miljøet ind i hele produktionen – hvad end det er på marken, i køkkenet eller på landevejen. Foruden de sunde, økologiske måltidskasser er det muligt at købe en bred vifte af økologiske dagligvarer i deres webshop, ligesom virksomheden uddanner deres kunder i bæredygtighed igennem workshops og bøger. Hos Aarstiderne sigter de altid efter at tilbyde deres kunder løsninger med det lavest mulige klimaaftryk og tror desuden på, at økologiske madvarer både er bedre for den enkelte og for miljøet. Du kan investere i Aarstiderne via Triodos Impact Strategy Funds, da den danske virksomhed er en del af Triodos Food Transition Europe Fund.