Den mest forfærdelige forfærdelighed

"Hvad gør det så forfærdeligt?" spurgte min søn ved morgenmaden, klædt i sin frødragt til skolens fastelavnsfest. Han henviste selvfølgelig til krigen i Ukraine. Et godt spørgsmål, hvor naivt det end lyder.

Det 'forfærdelige', som jeg har at gøre med professionelt, er af den økonomiske slags. Påvirkningen på den globale økonomi, på finansielle markeder og investeringer. Der er allerede sagt og skrevet rigeligt om dette, og meget er stadig ukendt. Det er selvfølgelig vigtigt, men også meget teknokratisk, løsrevet og hovedsageligt fokuseret på de økonomiske konsekvenser, det vil have for os. Og så er det kynisk. Fordi den underliggende forfærdelighed er, at i stedet for at tingene bliver bedre, så bliver de værre for mange mennesker. Og denne gang ikke på grund af en naturkatastrofe eller en virus, men fordi magt selv i 2022 stadig korrumperer.

Men det ville ikke have gjort tingene mere forståeligt for min søn. Hr. Frø ønskede et mere konkret svar. "Så hvis du ikke gør, hvad en anden siger, du skal, skyder han dig? Hvis min hund ikke vil sidde, slår jeg ham ihjel?” Ja, sådan noget forfærdeligt. Det forfærdelige ved meningsløs magtpolitik, der kun giver nydelse til de magtfulde og ikke forårsager andet end lidelse for resten af ​​befolkningen. Fra kanonføde til fattigdom. Men sådan har det altid været gennem historien.

Men det værste forfærdelige er, at vi i Vesten, og især i Europa, har været så naive. At vi  sætter økonomisk gevinst foran hensynet til fred og sikkerhed. Det beviser endnu en gang, at der er en konflikt mellem vores ledende princip - økonomien og frie, effektive markeder - og det ledende princip i lande som Rusland. Deprincipper (Ruslands, red.) er generelt ikke fokuseret på at opnå materiel rigdom, frihandel og andre økonomiske interesser.

Putin sagde farvel til alt det for længe siden. Hvad han er ude efter, er personlig status eller magt. Økonomien er kun et middel.

Vi lærer forhåbentlig på et tidspunkt det her. At vi også kan bruge økonomien til at skabe fred og tryghed. Ved at finansiere det, der er godt for os, og udelukke det, der udgør en trussel. At markeder i sig selv er værdiløse, når de søger efter det billigste og mest effektive resultat, og har fejl, der er i konflikt med vores menneskelige værdier. Finansiel krigsførelse som et våben i en kamp, ​​som vi  havde glemt for længe siden. Ved at blive mindre afhængig af lande, man ikke kan stole på. Vores egen forsyning af energi og råvarer, fordi det er den bedste garanti for mere stabilitet.

Jeg ved, at økonomer normalt ville gå ind for frihandel. Det gør jeg også. Men hvis upålidelige partnere misbruger det, har vi kun én mulighed. Ofre materiel rigdom og handel i fredens interesse. For at miste dét ville være den værste forfærdelighed af alle. Især for en 10-årig frø. Men det tør jeg ikke fortælle ham.

Dette er en oversættelse af Hans Stegemans klumme i det hollandske dagblad Het Financieele, udgivet den 1. marts 2022.