Stillingsopslag

Erhvervskundechef, København

Har du lyst til at bidrage til, at Danmarks mest ambitiøse bæredygtige pengeinstitut bliver endnu bedre? Og brænder du ligesom os for bæredygtig udvikling og for social ansvarlighed? - Så har du nu mulighed for et job hos Danmarks største værdibaserede pengeinstitut, hvor gennemsigtighed og bæredygtighed er bærende elementer i alt, hvad vi gør.

Med reference til vores Erhvervskundedirektør får du som Erhvervskundechef både det faglige og personalemæssige ansvar for vores erhvervsrådgiverteam i Merkur Øst.

Din rolle

Du får ansvaret for at sikre, at vores erhvervskunder altid mødes med kompetent rådgivning og stærke forretnings- og kreditmæssige kompetencer

Det betyder, at du bl.a. får ansvaret for:

  • Personaleledelse af et mindre team af erhvervsrådgivere.
  • Udvikling af forretningen, herunder projektledelse og optimering og udvikling af processer, så de i højere grad understøtter kunderejsen i Merkur.
  • Opfølgning på og prioritering af arbejdsopgaver, da du naturligvis har det store overblik i afdelingen
  • Coaching og sparring af medarbejdere og lederkollegaer i dagligdagen.
  • Selv at bidrage med både administrativ & kreditmæssig support og erhvervsrådgivning til egen portefølje på lige fod med dine medarbejdere.
Din profil

Du brænder for at skabe en mere bæredygtig verden. Du skaber gode resultater i fællesskab med dine kollegaer og medarbejdere, og du er en stærk rollemodel med kompetencer indenfor ledelse, kredit, forretningsudvikling, projektledelse og rådgivning.

  • Du har erfaring fra banksektoren med ledelse indenfor erhvervsområdet, og du er stærk på kredit.
  • Det er en fordel, at du har erfaring med rådgivning af skoler og sociale institutioner (eller stor interesse) samt at du har arbejdet på BEC platformen tidligere.
  • Du motiveres af at lede både opad, nedad og til siden og er kendt for at se løsninger i stedet for problemer, og så bidrager du proaktivt med din viden og kompetencer. Du sætter dig hurtigt og effektivt ind i nye problemstillinger.
  • Du elsker forandring, altså ikke kun at tale om det, men rent faktisk se at tingene ændrer sig, og at du bidrager til at det sker, også i strategiske projekter.
  • Du er vant til at arbejde med procesoptimering i dagligdagen og har gerne god erfaring med Lean.
  • Du motiveres af at have et tæt samarbejde med din nærmeste leder og kunne agere stedfortræder ved behov.
Søg stillingen

Send din ansøgning og dit CV via linket nedenfor, vi holder samtaler løbende og glæder os til at høre fra dig. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at ringe til vores Erhvervskundedirektør Hans Jørgen Østergaard på 62 65 67 37.

SØG STILLINGEN

Merkur er Danmarks største værdibaserede pengeinstitut, og vi tilbyder vores kunder unikke bankprodukter, der påvirker samfundet i en bæredygtig retning. Internationalt samarbejder vi med GABV, Global Alliance for Banking on Values, samt med Triodos Investment Management, som er en af de førende forvaltere af bæredygtige investeringer i Europa.

Vi er landsdækkende med afdelinger i København, Aarhus og Aalborg og har omkring 100 medarbejdere. Merkur er præget af engagement og stærkt fællesskab. Vi har en fri omgangstone med plads til begejstring og individuel forskellighed.

Hos Merkur lægger vi vægt på mangfoldighed og vi tror på, at vi præsterer bedst, når vi hver især kan bidrage med noget forskelligt. Vi håber således at du vil søge jobbet uanset køn, alder, etnicitet, religion, kultur eller seksualitet.

Læs mere om Merkur her eller på vores LinkedIn.