Kortindsigelse

Som kortholder har du i en række situationer mulighed for at få tilbageført en betaling, der er foretaget med dit kort. Opdager du for eksempel, at der har været korttransaktioner på din konto, som du ikke kan godkende, eller hvis du ikke har modtaget den vare eller service, som du har købt med dit kort, har du mulighed for at gøre indsigelse og få tilbageført betalingen.

Spær dit kort

Opdager du, at dit kort er blevet misbrugt, skal du straks spærre dit kort. Det kan du nemt gøre via din netbank eller mobilbank. Har du ikke adgang til netbank eller mobilbank, kan du ringe til Merkur inden for vores åbningstid på +45 7027 2706. Uden for Merkurs åbningstid kan du ringe til Nets’ Kundeservice på tlf. +45 4489 2929.

Opret en indsigelse med MitID

Inden du opretter en indsigelse mod en transaktion, du selv har foretaget eller medvirket til, skal du altid selv forsøge at løse problemet med forretningen, f.eks. hvis du:

  • Har bestilt en vare, du ikke har modtaget.
  • Har opsagt et abonnement, og du stadig bliver trukket for betaling.
  • Har returneret en vare, men ikke modtaget pengene retur.
  • På et tidligere tidspunkt har foretaget køb hos firmaet.
  • Hvis du ikke kan løse problemet med forretningen inden for 1-2 uger, efter du har opdaget problemet, anbefaler vi, at du straks opretter en indsigelse.

Vær opmærksom på, at indsigelse skal ske snarest muligt efter, du har fået kendskab til transaktionen for at undgå, at sagen forældes. Indsigelsen skal gerne foretages inden for 2-3 uger.

For at oprette din indsigelse skal du bruge dit MitID, kortnummeret på det kort, som beløbet er trukket på, samt dit CPR-nummer. Hvis der er tale om misbrug af kortet, skal du spærre dit kort, inden du kan oprette en indsigelse.

Vær opmærksom på, at du kan blive bedt om at fremsende dokumentation for kontakt med forretningen, kvittering, faktura og evt. politianmeldelse.

Opret en indsigelse uden MitID

Har du ikke noget MitID, kan du gøre indsigelse ved at udfylde en indsigelsesblanket og sende den til Merkur. Det er kun i tilfælde af, at du ikke har et MitID, at du kan benytte dig af denne løsning. Find linket til blanketten herunder. 

Vigtigt i forbindelse med corona

Hvis din rejse eller koncert er blevet aflyst, eller du ikke har modtaget en bestilt vare, har du ret til at få dine penge tilbage. Inden du kan oprette din indsigelse, er det vigtigt, at du har kontaktet firmaet for at finde en løsning. Det skal helst ske skriftligt, så du kan dokumentere din kontakt med firmaet. Det er vigtigt, du opretter en indsigelse inden for otte uger, ellers udløber retten til at klage. Hvis tidsfristen er overskredet, kan Merkur ikke hjælpe med at få pengene retur. Læs mere om dine rettigheder på Forbrugerrådet Tænks hjemmeside.