I bofællesskabet lever drømmen om det frie og bæredygtige liv

Af Lene Outzen Foghsgaard

”De første 14 dage sad jeg i min skurvogn i otte graders frost, og jeg tænkte, hvad fanden laver jeg her? Altså jeg syntes virkelig, at det var frygteligt. Det eneste, jeg havde lyst til, var at se serier og drikke rødvin. Jeg flyttede ind den 1. februar som den allerførste.”

Birgitte Sally griner. Hun er 56 år, mor til to voksne børn, selvstændig i virksomheden Sally Kommunikation, hvor hun arbejder som konsulent og underviser, og så er hun næstformand i Sjællandsk Muld. Vi mødes uden for hendes beboelsesvogn eller skurvognen, som hun kalder den, og det første hun gør, er at tage mig ud, hvor der er udsigt til hele herligheden: 11 ha af den kønneste natur så langt øjet rækker. Terrænet er kuperet og i bunden af skrænten græsser de får, Birgitte har haft med fra sin gård i Odsherred.

Hun fortæller, at ambitionen i Hyllegård Høje er at være delvist selvforsynende med fødevarer. Lige nu arbejder beboere sammen med fagpersoner på at designe landskabet efter permakultur- principper, så det kan give mad fra træer og flerårige grøntsager, men også har plads til selvforsyning med årstidens grønt. Samtidig skal der kun være den mængde dyr, jorden kan bære. Birgitte har valgt at flytte til Sjællandsk Muld allerede nu for at få plads til fårene, men også for at være en del af processen. Hun ér kommet sig over chokket, som hun siger. Alt er godt.

”I fremtiden skal her ligge seks bofællesskaber med i alt 300-400 beboere. Sjællandsk Muld er det første.”

Venteliste til frihed

Det begyndte med en gruppe venner, der drømte om at skabe en bæredygtig landsby. Årene gik, nogle faldt fra, men primus motor-parret, Sylvester Rishøj Jensen og Rebecca Bang Sørensen, fandt til sidst en 22 ha stor grund ved Hvalsø, tæt på Lejre, der blev finansieret gennem deres virksomhed. På grunden lå også den gamle gård, Hyllegården, som siden har lagt navn til storbofællesskabet, og nu er tænkt som omdrejningspunkt. Birgitte Sally fortæller:

”Udover Hyllegård Høje kommer fællesskabet til at råde over en 2.000 m2 stor staldbygning, der skal istandsættes, og her kan fx laves gårdbutik, café, butikker, værksteder og andre fællesfaciliteter.”

Udover bæredygtigheden er diversitet et væsentligt nøgleord for Birgitte Sally. Hun fortæller, at Sjællandsk Muld er inspireret af bofællesskabet Permatopia, hvor der er en fastlagt fordeling mellem børnefamilier, voksne uden hjemmeboende børn, seniorer og unge.

”Fordelingen betyder desværre også, at vi har måttet sige nej til en del børnefamilier. For mig er aldersspredningen afgørende, så vi ikke render rundt i vores egne små ekkokamre, men udfordres på vores forskellige måder at tænke og være i verden på.”

At det især er børnefamilier, der står i kø til en bolig, kommer ikke bag på Birgitte Sally. ”Det giver helt klart en frihed for både børn og forældre. Vi har holdt flere sociale arrangementer, og her ser vi, hvordan forældrene er smaddergode til at tage sig af hinandens børn.”

For Birgitte selv er bofællesskab en ny boform, og hun tænker, at der uden tvivl vil være kanter, der skal slibes af undervejs.

”Jeg glæder mig til at udforske og lære, så vi kan være her sammen på en fornuftig måde. Det er klart, at når vi skal leve så forskellige aldre sammen, så vil vi også støde mod hinanden. Selvfølgelig bliver det ikke kun rosenrødt.”

Det fælles tredje

”Så er der kaffe”. Tobias Landwehrjohann Badu vinker mig over. Han, ægtefællen Amanda og datteren Charlie på fire år, er flyttet ind i skurvognen ved siden af Birgitte Sally den 1. juni. Foran beboelsesvognen står en pallesofa, som vi sætter os i. Tobias Badu er 34 år og uddannet snedker. Han er vokset op på Fyn i et villakvarter, hvor han og kammeraterne cyklede rundt dagen lang, og levede det frie liv. Et begreb han vender tilbage til flere gange. Han fortæller om familiens vej til Sjællandsk Muld.

”Efter at have boet syv år i Københavns nordvest-kvarter i en lille lejelejlighed fik vi vores drømmebolig, en stor andelslejlighed. Vi tænkte wow, men så kom Charlie. Det var ikke længere fedt, men besværligt at bo på 4. sal, og på gaden var der biler og støj.”

Ligesom mange andre børnefamilier i lejlighed vokser længslen efter hus og have, og parret fandt hurtigt et parcelhus på Amager, hvor de boede i to år, men det var ikke det rigtige for den lille familie.

”Vi følte os fastlåste. Alle blev bag deres hæk, og der var ikke noget fællesskab. Vi tænkte, er det her virkelig livet for os?”

Derfor begyndte parret at lede efter bofællesskaber. De tog til infomøde ved Sjællandsk Muld en dag, hvor solen stod højt, og de skrev under på et rækkehus, der er estimeret til at stå indflytningsklart i efteråret 2022. Familien har solgt huset på Amager og skilt sig af med alt overflødigt, for de er gået fra 106 til 30 m2. Datteren Charlie kalder konsekvent det nye minihjem for ”Slottet”.

”Der var intet, der bandt os til huset, så vi tager gerne et langt indløb her. Jeg synes jo allerede, at vi har et fællesskab. I sidste weekend flyttede endnu en familie ind med to drenge lidt ældre end Charlie. De leger allerede sammen. Vi er nu tre beboelsesvogne udover Rebekka og Sylvester i hovedhuset og Rebekkas forældre, der bor i en af længerne. Rundt omkring Hyllegård Høje ligger en del andre boligklynger, så her er masser af naboer.”

Tobias Badu taler om Sjællandsk Muld som det fælles tredje - en fællesmængde, hvor man mødes om de samme værdier blandt andet lysten til diversitet og en bæredygtig livsstil i form af fællesspisning, nyttehaver og værksteder, hvor man kan skabe ting sammen. Drømmen om et liv i bofællesskab handler først og fremmest om Charlie, forklarer hendes far.

”Hvis man er samlet i et godt fællesskab med nærvær og fælles aktiviteter, så tror jeg, at man helt automatisk får følelsen af et ekstra indhold i livet. Det vigtigste for os er at kunne give vores datter det frie liv. Ikke at være fanget bag en parcelhushæk, hvor enhver legeaftale kræver planlægning. Her kan hun selv tage initiativet. Det giver også os en frihed.”

Værested for klimatanker

For Tobias og Amanda Badu er fokus på det bæredygtige liv også centralt for deres valg af bofællesskab. Det handler først og fremmest om næste generation.

”Jorden er kun til låns. Vi bliver nødt til at sørge for, at den kan gives videre. Som forældre tænker vi rigtig meget på Charlies fremtid, og Sjællandsk Muld kan hjælpe os til at leve endnu mere klimavenligt.”

Tobias Badu nævner det bæredygtige byggeri, vedvarende energi som fælles opvarmning, planer om delebilsordninger, egen fødevareproduktion og i det hele taget idéen om deleøkonomi i form af at eje tingene sammen.

”Trampolin, græsslåmaskine, boremaskine, de ting kan sagtens deles, og det giver enormt god mening at gøre det. For mig har det været en aha-oplevelse at skulle skære ind til benet og kun tage det med videre, som vi virkelig har brug for.”

Tilbage til landsbyen

Amanda Amadea Badu er født i Danmark, mens hendes far er opvokset i en landsby i Ghana. Amanda har flere gange besøgt landsbyen, og hun oplever, at dét at flytte ind på Hyllegård Høje føles ligesom at komme hjem.

”I min fars fødeby hjælper man hinanden. Man deler et måltid mad, ligesom man naturligt deler de arbejdsopgaver, der er i fællesskabet.”

Amanda fortæller om en oplevelse fra i morges, hvor hun og Charlie fodrede får sammen med Birthe, en ældre kvinde fra et bofællesskab i nærheden.

”Birthe blev enormt glad, og det giver livsglæde at være sammen på tværs af generationer.”

Hun mener, at unge i dag kan lære rigtig meget af den ældre generation og refererer tilbage til farens landsby, hvor især ældre har en vigtig stemme.

”De ældste i samfundet har både viden og erfaring, som jeg kan lære en masse af, hvis jeg lytter efter. Man bliver mere ligeværdig, når man lever flere aldre sammen. Alle har betydning, og man får en menneskelig og ikke kun faglig identitet.”

Amanda, der er uddannet skolelærer, og nu har fået job i lokalområdet, oplever mere nærvær og øjenkontakt efter hun er flyttet på landet.

”Jeg har i årenes løb dagligt set børn og unge, der viser alvorlige tegn på mistrivsel i form af angst og stress, og det er ikke kun børn fra ressourcesvage familier. Forældre i dag har generelt for travlt. Børn er for længe i institution, og der er ikke lige en bedsteforælder i nærheden.”

Vi bliver nødt til at ryste posen, fastslår hun, i forhold til klodens ressourcer og menneskets mentale velbefindende.

”Vi er alt for meget i vores egne celler, og jeg tror ikke, at vi kan holde til det. En af løsningerne kunne være at finde tilbage til landsbysamfundet og værdierne her. For vores lille familie har det i hvert fald givet mening.”

Jeg går over for at sige farvel til Birgitte Sally. Hun sidder på sit dørtrin i den lille have, der er indhegnet pga. de to hunde. Der er vilde blomster, og et drivhus med grønne tomater. Da hun får spørgsmålet, hvad hun glæder sig allermest til, kommer svaret prompte:

”Gravemaskiner! Alting er foregået foran computeren, men lige straks begynder det. Der skal graves og støbes fundamenter og skabes hjem.

Fakta

Sjællandsk Muld er en del af storbofællesskabet Hyllegård Høje, som er ved at blive etableret ved landsbyen Hvalsø på Sjælland. Det kommer til at huse seks bofællesskaber med i alt ca. 175-200 husstande. Den gamle gård og tilhørende 11 ha landbrugsjord vil danne ramme for fælles faciliteter med bæredygtig livsstil som nøgleord. På tegnebrættet er f.eks. fælles drivhus og grøntsagshave, delebiler, freelance kontorer og kursuslokaler, bryggeri, badesø, gårdbutik, café og fælleshus med storkøkken, festsal/yogasal og gæsteværelser samt husdyrslaug. I boligprisen er inkluderet en andel af fælleshuset på ca. 250.000 pr. husstand.

Tjekliste til dig, der overvejer bofællesskab

• Du har mod på at involvere dig i et fællesskab og bidrage med både kræfter, tid og kompetencer.

• Du har grundlæggende lyst til diversitet og samvær med andre, såsom fællesspisning, aktiviteter og fælles faciliteter.

• Flytter du i et ikke etableret bofællesskab som f.eks. Sjællandsk Muld, hvor rammerne ikke er defineret på forhånd, er du villig til at præge fællesskabet gennem dialog og diskussion. Flytter du i et allerede etableret bofællesskab er du indstillet på at indgå i den eksisterende kultur.

• Du synes deletanken er spændende og kan se fordelene i at dele visse ting med andre, frem for altid selv at eje hver sit.

• Du er klar til at indgå i et demokrati, hvor alle har direkte indflydelse på fællesskabet, og du er indstillet på at indgå kompromiser.