08- 09 -20

Merkur Øst indstiller fysiske møder

Merkur Øst afholder ikke fysiske møder til og med den 22. september som en direkte følge af det stigende smittetryk i København

På myndighedernes pressemøde den 7. september 2020 blev det understreget, at smittetrykket i København er bekymrende højt, og der blev iværksat en række tiltag for at bremse smittestigningen. Merkur følger selvfølgelig myndighedernes anvisning og har derfor valgt, at medarbejdere i Merkur Øst skal arbejde hjemmefra fra den 9. til og med den 22. september.

For dig som kunde i Merkur Øst betyder det:

  • Kundemøder foregår som udgangspunkt via Skype eller pr. telefon. Har du undtagelsesvis behov for et fysisk møde, så kan det ske efter forudgående aftale, hvis vi vurderer, at det kan afholdes på forsvarlig vis. Kontakt din rådgiver, så I kan finde en god løsning i din situation.
  • Det er ikke muligt at henvende sig fysisk i vores afdeling i København uden en forudgående aftale.

Merkur Øst er som altid åben for henvendelser, og vi hjælper og rådgiver fortsat vores kunder om deres økonomi. Kontakt os på telefon, Skype eller via beskeder i Netbank.

Vores telefoner er åbne som normalt. Ring til os på 7027 2706 mandag-fredag kl. 10-16, torsdag kl. 10-17. Kontakt os endelig, hvis du har spørgsmål.